COVID-19 tiltagSagnlandet Lejre tager forbehold i undervisningenDer er sket meget, siden COVID-19 begyndte at sprede sig rundt om i verden. Omstilling, ændringer og forbehold har der været mange af, men Sagnlandet Lejre er klar til at modtage skoler og institutioner. Vores vigtigste prioritet er skolernes, institutionernes og medarbejdernes sikkerhed. Vi har implementeret en række foranstaltninger mod smitte med COVID-19 for at sikre, at et besøg i Sagnlandet Lejre bliver en god og tryg oplevelse. Læs mere på hver af siderne ved at trykke dig videre herunder.
|
Sagnlandet Lejre byder på et læringslandskab, hvor der er højt til loftet. Her kan I sammen med jeres elever/børn få fortiden helt ind under huden. Sagnlandet Lejre er som Videnspædagogisk Aktivitetscenter inspireret af det gamle kinesiske ordsprog: ”Jeg hører, og jeg glemmer. Jeg ser, og jeg husker. Jeg gør, og jeg forstår”.
At lære ved at gøre og at gøre og dermed lære er grundtonen, når eleverne arbejder i praksisfællesskaber. Metoder som historisk værkstedsarbejde, mesterlære, dramametoden ”lærer i rolle”, kropsliggjort læring og dialogbaseret undervisning er grundelementerne i vores pædagogiske, fællesskabsstyrkende virke. Alle vore undervisningsforløb fremmer viden, forståelse og anvendelse. Aktiviteterne er meningsfulde, begribelige og håndterbare.
Sagnlandet Lejres læringstilbud lægger op til enkeltfag og til tværfagligt arbejde i skolen i fagene historie, dansk, madkundskab, natur/teknologi, samfundsfag, billedkunst, håndværk og design, biologi, geografi samt kristendomskundskab. Tilbuddene understøtter Forenklede Fælles Mål og fagenes fagformål i henhold til folkeskoleloven og er med til at udvikle elevernes kompetencer og færdigheder i forskellige fag.
Undervisning og skoleforløb kan også bookes i perioder hvor Sagnlandet Lejre ikke er åbent for dagsgæster.
Du kan klikke på bannerne nedenfor, for at komme videre til de relevante undervisningsforløb og til siden med prisoversigten.
Skoletjenesten |
Kontakt |
Skoletjenesten, Sagnlandet Lejre |
Booking:kontakt@sagnlandet.dk InformationJutta Eberhards skoletjenesten@sagnlandet.dk |
Download vores folder omkring Sagnlandets Skoleabonnement her! Download vores folder omkring daginstitutionsabonnement i Sagnlandet her! |