COVID-19 tiltagSagnlandet Lejre tager forbehold i undervisningenUndervisningen i Vikingetiden er påvirket af COVID-19 restriktioner og forbehold. På Ravnebjerg begrænser vi nærkontakt med eleverne ved at holde afstand. Der sættes fokus på blandt andet, at eleverne ikke arbejder med fælles værktøj, og når dette ikke er muligt, bliver hvert værktøj sprittet af før det går videre. Desuden begrænser vi også afstand og kontakt under madlavning, når det er på programmet. Vores undervisere og formidlere holder afstand og sørger for at skabe den bedste oplevelse som muligt i samspil med elevernes spørgsmål og fokus. |
Den mægtige Kongehal i Vikingeområdet byder små og store gæster fra nær og fjern velkommen!
Jeres tidsrejse bringer jer til vikingeområdet, der spejler den tidlige vikingetid med fund og kildemateriale fra 700-900 tallet. Det er en tid, hvor selve området i Gl. Lejre, der ligger ca. 2 km fra Sagnlandet Lejre, med levn fra mægtige kongehaller, gravhøje og skibssætninger bevidner stedet som magt- og kulturcenter. Vikingetiden var en brydningstid, hvor man gradvist gik bort fra de gamle guder, efterhånden som kendskabet til Hvide Krist blev udbredt. Anlæggelse af kongsgårde og kultcentre som Lejre og Tissø, som kongen kunne besøge på sine rejser rundt i landet, opførelsen af ringborge, volde og andre forsvarsværker samt møntslagning er eksempler på denne statsdannelse. Kongens funktion var først og fremmest at lede militære aktioner og kultfester, men også at yde beskyttelse i riget samt at være rigets overhoved udadtil. Kongens interesser blev varetaget af kongsmænd og en bryde, der var lokale stormænd, der blandt andet sikrede kongen indtægter fra byer og markeder og var betroet til at passe på stedet, imens kongen var væk.
Sagnlandet Lejres Vikingeområde, også kaldet Ravnebjerg, består af Kongehallen, et hirdshus til overnatning, et kogehus med køkkengård og bålsteder samt et huggehus. Tilknyttet er også et teltområde til de rejsende vikinger med 5 sovetelte, et sovetelt til lærere, et køkkentelt, et grubehus, et tingsted og et håndværkstelt.
I vikingeområdet tilbyder vi dagsforløb af enten 1½ eller 3 timers varighed og lejrskoleophold fra en til fire overnatninger som rejsende vikinger, eller som hirdsfolk. I vikingetiden var det ofte sådan, at børn blev sendt af sted fra deres hjem for at blive opfostret på en anden gård. Hos fosterforældrene lærte man nye skikke og at gebærde sig i verden. I kommer i rolle som fostersønner og fosterdøtre til Sagnlandet Lejres vikinger og deltager i livet som viking med aktiviteter, der fremmer samarbejde og fællesskab. I lærer at styrke og støtte det fællesskab, I er i, og I lærer at være en god ven og frænde, der tager ansvar for eget liv og passer på andre. Formidlerne arbejder i dragt og rolle som vikinger.
Periode |
Vikingeområdet |
Områdegenerelle læringsmål |
Eleverne forholder sig til kulturgeografiske processer, der danner grundlag for menneskers levevilkår. De kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. De er med til at undersøge, perspektivere og sætter ord på deres refleksioner.
Eleverne får styrket deres evne til indlevelse og identifikation. De lærer noget omkring deres egen styrke og formåen, ser sig selv og andre med ”nye” øjne og er en del af et nyttigt fællesskab, hvor samarbejde, samvær og venlighed er ønsket og påkrævet. |
En dag i vikingEleverne bliver budt velkommen på teltpladsen eller ved Skovhuset ved Kongehallen og deltager i hverdagslivet som rejsende eller som fastboende viking. I kommer som fosterbørn for at lære om skik og brug i den tidlige vikingetid omkring den store Kongehal. Der er mange gøremål, der skal ordnes på sådan en dag. I tilbereder vikingemad på bål og gør jer i fællesskab nyttige med små håndværkssysler. I lærer at holde hus og at være gode værter. Der arbejdes med brændehugning og forskellige håndværkssysler afhængig af årstiden og vejret. Der er måske oven i købet tid til små vikingelege. Klassen kan blive kønsopdelt. Forløbet afsluttes med en vikingefrokost omkring bålet, hvor også erfaringer, viden og oplevelser deles. Måske får I endda en lille fortælling med på vej. |
Varighed3 timer, fra kl. 10.15 – kl. 13.15. Klassen har to formidlere, som arbejder i rolle og dragt som vikinger. Klassetrin3.-6. klasse. Forløbet tilrettelægges, så eleverne får alderssvarende opgaver. Særlige læringsmålForløbet støtter fødevarebevidsthed og giver mulighed for at fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår i vikingetiden. Eleverne kan anvende madlavningsteknikker, omsætte dem til ideer i madlavningen og anvende redskaber og værktøj i forhold til produktets form og funktion. Eleverne får kendskab til ikke-kristne religioner og livsopfattelser. |
Prisen for en klasse på maks. 28 elever er 2.350,- for forløbet. |
Vikingernes IdrætAt møde verden var vikingernes vilje. De rejste ud på togt som handelsfolk, som opdagelsesrejsende og som voldelige erobrere og overfaldsmænd. For at rejse ud i verden skulle man tilegne sig forskellige færdigheder. Men hvad skulle der til, for at man kunne færdes og begå sig i fremmede egne? Det giver vikingernes idrætsbegreb, der er kendt fra den norrøne litteratur, et bud på, og det gælder både fysiske og åndelige færdigheder og formåen. Formning og dannelse af styrke i krop og sind er i fokus, fællesskabet og det at øve sig i noget, kan også bruges til underholdning. Leg var i vikingetiden ikke forbeholdt børnene. Leg blev dyrket af både voksne og børn og ikke som tidsfordriv. Børn kunne træne de færdigheder, de ville få brug for som voksne enten i arbejdet eller i kampsituationer. De voksne kunne dygtiggøre sig gennem øvelse i de færdigheder, de ville beherske. Hør historier om vikingernes idrætsbegreb og se, om I kan hamle op med dem i leg og venskabelige dyst.. Varighed1½ time, fra kl.10.15 – 11.45 eller kl.12.15 – 13.45. Klassen har én formidler i rolle som viking. Forløbene understøtter Fælles Mål i fagene idræt og historie. Klassetrin3.-5. klasse. Særlige læringsmålForløbet støtter alsidig idrætsudøvelse og lysten til at bevæge sig. Eleverne lærer noget om vikingernes idrætskultur og kan sammenstille det med deres livsverden. De bruger deres krop og træner færdigheder i at kunne indgå i et forpligtende fællesskab og samarbejde. Download guide til vikingernes idræt her! Prisen for en klasse på maks. 28 elever er 1.250,- for forløbet. |
Jeres klasse begiver sig på en tidsrejse til den tidlige vikingetid, hvor I som fostersønner og fosterdøtre kommer i lære hos kongens hirdsfolk, der passer på området omkring Kongehallen, eller som rejsende vikinger på teltområdet ved Kongehallen. Vi vil gerne give jer et indblik i vore forfædres levevilkår og give jer et indtryk af en vikingetid i fuld flor med vidnesbyrd fra nær og fjern af den kendte verden. I kommer til at deltage i tilberedning af mad, håndværkssysler, krigertræning og hører om tro og magt. Pigerne gør sig nyttige i køkkenområdet med madlavning, husflid og sysler med uld og garn, mens drengene er flittige med træhåndværk eller smedning, husflid og øvrigt håndværk.
Der er plads til 2 klasser af gangen. Er I heldige, er der på samme tid en anden skoleklasse i vikingeområdet, der også er på lejrskole. Så er der mulighed for, at der blive afholdt fælles aktiviteter som krigertræning, historiefortælling eller tuskhandel, og måske byder I hinanden på et måltid mad. Sagnlandet Lejre er åbent for andre gæster, og de vil være nysgerrige på, hvad I laver. Det giver jer en god mulighed for at omsætte den viden og erfaring, I har erhvervet jer, til andre.
Jeres ophold varer fra 1 døgn til 4 døgn. I har mulighed for at booke to eller 3 formidlere til jeres forløb.
Som rejsende vikinger kommer I til Kongehallen for at kunne færdes i vikingelivet med de dele, der har med madlavning, håndværk, handel og krigertræning at gøre.
Pigerne er dem, der skal holde styr på at kunne brødføde deres slægt. De arbejder ved køkkenteltet med mad og små sysler. Drengene arbejder i smedjen eller i træsmedeområdet.
Alle måltider tilberedes og spises ved køkkenteltet.
Jeres klasse sover i 5 vikingetelte, der er indrettet med et dejligt sengeleje af halm og skind som liggeunderlag. Soveposer har I selv med, og Ravnefolket har ekstra uldtæpper, hvis det skulle være lidt råkoldt. Derudover er der et telt til lærerne og et taskerum til jeres oppakning.
Som hirdsfolk kommer I til Kongehallen og bliver en del af det folkehold, der passer på Kongehallen. I kommer til at sove i hirdshuset, der har 3 sektioner med 5/6/5 alkover. I hver alkove er der plads til 3-4 børn og en i overkøjen. Dertil hører et huggehus, et madhus og en køkkengård. Pigerne tilbereder maden. De skal også lære, hvordan man brødføder hele husholdningen, der holder til ved Kongehallen. Drengene hugger brænde, snitter og arbejder med vikingehåndværk.
Al madlavning foregår efter anvisning udenfor over bål og bliver spist i køkkengården.
Lige ved siden af Kongehallen ligger Multihuset med køkkenfaciliteter til forråd, køleskaber, elkedel og kaffemaskine. Her stilles jeres råvarer frem. Derudover er der også toiletter, omklædningsrum og bad.
Lejrskole i |
Vikingetiden |
Generelle læringsmål |
Et lejrskoleophold på Ravnebjerg er med til at give elever kronologiforståelse, støtter elevernes historiebevidsthed og sætter forskelligt kildemateriale (rekonstruktioner, fortællinger og øjenvidneberetninger fra instruktørernes karakterer) i spil. Kildekritisk analyse støttes og giver plads til elevernes egne tolkninger og refleksion over samspil med egen livsverden.
Forløbet støtter fødevarebevidsthed og madlavningsteknikker og giver mulighed for at fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Eleverne får kendskab til ikke-kristne religioner og livsopfattelser. De kan forholde sig til livsetiske spørgsmål og kan sammenstille deres oplevelser med kristendom, andre religioner og livsopfattelser. Eleverne kan anvende redskaber og værktøjer i forhold til produktets form og funktion. VarighedAnkomstdag kl.10 – afrejsedag kl.14 på de kortere forløb fra 1-3 døgn. Ankomstdag kl.10 – afrejsedag kl. 12 på forløbet med 4 døgn. Klassen har to formidlere, som arbejder i rolle og dragt som vikinger – hvis der er flere end 28 elever i klassen, kræver det tre formidlere. Forløbet understøtter Fælles Mål i fagene historie, madkundskab, håndværk og design, dansk og samfundsfag. KlassetrinForløbet egner sig bedst til 3.-6. klasse. Ved booking med overnatning vil I ca. en måned inden jeres besøg få tilsendt praktiske oplysninger om opholdet. Vikingeområdet er åbent for ophold, også når resten af Sagnlandet Lejre er lukket. Det er muligt at tilmelde sig to år frem. |
Entrepris |
for skole og institutioner |
Entré |
Entre 50 kr. pr. elev/barn, hele sæsonen 2 lærere/ pædagoger gratis med pr. klasse. Efterfølgende lærer/ pædagog 50 kr.
|
Abonnement |
Abonnement til skolen/institutionen Kom, så tit I vil, på alle hverdage i hele sæsonen. Se www.sagnlandet.dk. Forbehold for ændringer af åbningstider og priser. Se www.sagnlandet.dk. |
Lejrskole på RavnebjergPriser år 2020PRISERNE ER INKLUSIV ENTRE OG GÆLDER FOR EN KLASSE ELLER GRUPPE. |
OMRÅDE |
Varighed |
Pris pr. deltager* |
Heraf kost og logi** |
Mindstepris |
Ravnebjerg | 1 døgn | 525 kr. / 615 kr. | 175 kr. | 10.500 kr. |
Ravnebjerg | 2 døgn | 850 kr. / 995 kr. | 350 kr. | 17.000 kr. |
Ravnebjerg | 3 døgn | 1175 kr. /1350 kr. | 525 kr. | 23.500 kr. |
Ravnebjerg | 4 døgn | 1350 kr. / 1575 kr. | 600 kr. | 27.000 kr. |
* Pris pr. deltager ved op til 28 personer / pris pr. deltager ved over 29 personer.
** Undervisning er momsfritaget, kost og logi er inklusiv moms.
VIKINGEOMRÅDET RAVNEBJERG er åbent for ophold, også når resten af Sagnlandet Lejre er lukket. Det er muligt at tilmelde sig to år frem.
Ugens gang |
AnkomstdagenDet er den dag, hvor I finder jer tilrette i jeres nye hjem. I bliver budt velkommen, der er en rundvisning, en sikkerhedsinstruktion, spisning af jeres madpakke, skift til vikingetøj, en lærersamtale, båltænding, brændehugning, små og store sysler og hjælp til aftensmaden. De næste dagePå de øvrige dage er der undervisning fra 9.30-15.30, hvis I ikke allerede rejser igen næste dag. Jeres formidlere har lavet et program, som I hører nærmere om under lærersamtalen, når I kommer. MadlavningDet at kunne holde hus, at få sin slægt igennem vinteren og at give et godt gæstebud er skattet og noget af en bedrift. Pigerne arbejder ved køkkenteltet eller i køkkengården og tilbereder et måltid mad på vikingemanér over bål. Vi bruger de samme ingredienser og krydderier, som vores forfædre gjorde. Gruppen er værtsfolk for resten af klassen. Det kræver en stor indsats at holde hus og mætte en hel klasse. Er der sendt gæstebud til markedspladsen, er gruppen også vært for de rejsende. Også her kan man øve sig i at være både en god vært og en god gæst. HåndværksaktiviteterHer arbejdes i smedjen med forskellige metaller som jern eller tin. Blæsebælgen skal passes, og jernet skal smedes, mens det er varmt. Er I i træsmedeteltet eller i huggehuset, arbejdes der i træ med økser, knive og huljern. I lærer meget om håndtering og brug af værktøj, arbejdsprocesser og samarbejde, og I får respekt for fortidens håndværkere. Måske skal der flettes hegn, brænde skal hugges, og hegnspæle spidses til. Hvem ved, om der også bliver tid til at sætte nogle vikingelege i gang. |
Ugens gang, fortsat |
EftermiddagsaktiviteterI kan fortsætte jeres forskellige sysler, I har påbegyndt om morgenen. Er der en anden klasse på besøg på teltpladsen, skal der afsættes tid til at mødes med de fremmede, at lave krigertræning sammen, at lave fælles lege, til at handle og til at få nye frænder (venner). Der er også mulighed for at få en guidet tur i resten af Sagnlandet Lejre. Er der efter en ”hård” arbejdsmorgen brug for at lege, slappe af eller for at være sig selv om eftermiddagen, skal der selvfølgelig være til det. Om aftenenEfter at Ravnefolkene er draget af sted, har I området for jer selv. Nu er det jer, der passer på stedet. Bålet skal passes, I skal tilberede jeres aftensmad, vaske op og så må I gå på opdagelse i hele Sagnlandet Lejre. I kan lege, lave venskabelige dyster, se til vores dyr, sejle i stammebåde efter aftale, vaske op, spille hnefatafl, fordybe jer i de ting, I er startet med, sørge for underholdning, hugge brænde, synge sange, høre historier, tælle stjerner, høre på nattelyde og selvfølgelig også sove efter en lang og hård arbejdsdag i vores dejlige telte eller i vores fine hirdshus. På afrejsedagenDenne dag er det tid til oprydning og rengøring, hvor I gør klar til, at der igen er fine forhold til det nye hold, der kommer efter jer. Der er en opsamling af det, I har oplevet og erfaret, og så er det farvel og tak for denne gang. Rejser I kl.14, kan I på afrejsedagen nå at arbejde med små håndværkssysler i løbet af formiddagen, og I kan lave frokosten. |