Fortidsfamilie information: Landbohusene

Se dagsprogrammet her

senest opdateret d. 17. april 2024

Kære Fortidsfamilie!

I har booket et ophold som fortidsfamilie i Landbohusene, Krikkebjerghuse, i Sagnlandet Lejre. Det er vi glade for, og vi glæder os til at tage imod jer.

På disse sider kan I læse mere om, hvad I kommer til at opleve de forskellige dage, den mad I kommer til at tilberede og en række praktiske oplysninger.

Vi håber og ønsker, at I må få en god ferie i Krikkebjerghuse.

På glædeligt gensyn i 1850´erne.

/Medarbejderne i Landbohusene

God tidsrejse til 1800-tallet

Et ophold som fortidsfamilie i Sagnlandet Lejre er en helt særlig oplevelse, der kan mærkes med alle sanser. Det er et uforglemmeligt ophold, hvor I som deltagere kommer tæt på hinanden og sammen lærer en masse om fortiden, gamle gøremål og samspillet med naturen.

I behøver ikke være en traditionel kernefamilie for at blive fortidsfamilie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens være en del af jeres fortidsfamilie.

Jeres særlige rolle i forhold til Sagnlandet Lejres gæster
Generelt hver dag

Under opholdet

“Hvad skal vi lave?”

Første gang man er fortidsfamilie i Krikkebjerghuse, vil de fleste opleve, at det meste af dagen går med at hugge brænde, lave mad, varme vand, vaske op og passe dyr. Der vil også gå meget tid med at tale med Sagnlandet Lejres gæster. Vi har lavet et forslag til dagens mulige opgaver, så I får prøvet lidt forskellige sider af husmandslivet. Men lad være med at føle et tidspres – nyd at tingene tager den tid, de tager, og at I når det, I når.

Derudover skal huset holdes pænt og ryddeligt, haverne skal passes, måske er der tøj, der skal vaskes eller lappes og redskaber, der trænger til vedligeholdelse.

I ledige stunder er der altid husflidsarbejde som f.eks. huggehusarbejde (snitte rivetænder, hyrdestave, smørknive o.a.), strikning, slynge bånd på slyngstokke m.m.

Aftnerne i Krikkebjerghuse

Aftnerne under jeres ophold i Krikkebjerghuse er helt jeres egne. Og de er virkelig vidunderlige. Når klokken bliver 17, vil I opleve, hvordan stilheden og roen sænker sig omkring jer. I bestemmer selv, hvorvidt I vil gå en aftentur i Sagnlandet Lejre, sejle en tur i båldalens stammebåde (husk at lave en aftale med medarbejderne i båldalen forinden), snitte en hyrdestav eller krybe sammen om tællelysets skær og fortælle en god historie…

Det er tilladt at have besøg efter lukketid, og de gæster skal ikke betale entré. Det er blot vigtigt at huske, at I også er en del af et fællesskab med nabofamilien, så I finder den gode balance – og ikke ender med at have besøg hver aften.


For helt almindelige familier

Fortidsfamilier i Sagnlandet Lejre er helt almindelige familier, som har lyst til og mod på at tilbringe en weekend eller en del af deres ferie i et af vores rekonstruerede miljøer.

Fortidsfamilierne udgør en vigtig del af formidlingen i Sagnlandet Lejre. De er med til at levendegøre områderne som en del af Sagnlandet Lejres kulturhistoriske forsøg og formidle om blandt andet egne erfaringer til publikum.


Før I ankommer til Sagnlandet Lejre

Her er noget vigtig information til opholdet:

Toiletforhold og bademuligheder
Medarbejdere

Mad, allergi og fødevarer

Kost under hele opholdet er med i enhver ferie som fortidsfamilie – men husk madpakke til frokost den første dag. Ved ankomsten får I udleveret et opskriftshæfte med opholdets retter og kostplan.

Mad under opholdet
Veganer, vegetar og kosthensyn

Hvis nogle af jer ikke spiser kød, kan maden nemt tilberedes vegetarisk. Vi har lavet en vegetarisk udgave af alle retterne. Har I andre kostbehov som f.eks. at spise glutenfrit, laktosefrit eller 100% vegansk anbefaler vi, at I medbringer supplerende madvarer efter behov. I er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan finde alternative løsninger sammen.


Historisk viden

Man behøver ikke være ekspert for at være fortidsfamilie.

Vi forventer på ingen måde, at I kan svare på alle gæsternes spørgsmål om husene, tiden og livet i 1800-tallet. Det er bl.a. det, medarbejderne er der for. Så hvis I får spørgsmål, som I ikke kan svare på, henviser I blot til medarbejderen.

Gæsterne spørger dog mest til, hvordan det er at bo i husene og være landbofamilie.

De spørgsmål, som I oftest vil blive stillet, går på:

  • om I bor her og hvor længe
  • hvordan det er at sove I sengene
  • hvad I får at spise, og hvad I får dagen til at gå med
  • om I kan lide maden
  • hvordan I fandt på at holde ferie/weekend på denne måde

Den vigtige huskeliste

  • madpakke til frokost den første dag.
  • soveposer, lagner, evt. hovedpude og evt. et liggeunderlag
    toiletgrej og personlige fornødenheder
  • hvidt og varmt undertøj, evt. strikkede uldsokker i naturfarver, lange underbukser. varm strikketrøje i neutrale farver
  • evt. egne træsko eller sivsko eller mørke neutrale lædersko
  • evt. egen snittekniv
  • godnatlæsning m.v.

Dyr i landbo

Et husmandssteds dyrehold i midten af 1800-tallet består typisk af en ko, 1-2 grise, får, geder, høns og gæs. I Sagnlandet Lejres landbohuse har vi geder, får, grise, ænder og gæs. Grisene forventes at komme midt i maj, gæs og ænder forventes at komme i slutningen af juni.

Hvad med kæledyr?

Det er ikke muligt at medbringe husdyr på en ferie som fortidsfamilie.


Information om tøj, soveplads & bad

Den landbodragt, som I hver især får udleveret på ankomstdagen, og som I har på under hele opholdet, består af:

  • For kvinder/pigers vedkommende: en hvid særk af hør, skørt (nederdel) af uld, et livstykke af uld/hør, uldent bindesjal, forklæde og tørklæder.
  • For mænd/drenges vedkommende: en hvid skjorte af hør, bukser af uld, hør eller fløjl (lange eller knæbukser), en vest af uld/hør, strikhue/blød filthat. Desuden et par strikkede sokker.

I må meget gerne selv medbringe hvidt undertøj til at have på under dragten. Det går ikke an at have farvestrålende undertøj på, da det ses gennem dragten, og det ser helt forkert ud. I kan selvfølgelig også vælge at bære hørsærkene og skjorterne direkte på overkroppen, det er faktisk meget behageligt, hvis temperaturen bare er til det.

Til de kølige dage er det en god ide at medbringe uldundertøj. Et par lange underbukser eller gamacher til at have indenunder skørt og bukser, hvis det bliver koldt samt til aftenbrug, er også en god idé. Et par uldne sokker i naturfarver er ligeledes rare at have med, hvis de høje sommertemperaturer svigter. Vi har nogle til udlån, men ikke altid nok til alle og heller ikke i alle størrelser. En ulden trøje til aftnerne er også anbefalelsesværdig.

Fodtøjet kan være en udfordring i løbet af ferien. Af fodtøj er bare tæer eller træsko med halm i det mest korrekte. Vi har træsko i stort set alle størrelser. For nogle af os moderne mennesker kan det være vanskeligt at gå i træsko eller med bare tæer en hel dag. Vi håber, at I tager det som en oplevelse fra kl. 10-17, hvor moderne fodtøj er forbudt.

Hvis I selv har et par sivsko, gammeldags træsko eller mørke moderne træsko, må I meget gerne medbringe dem. Og hvis I har problemer med fødderne, finder vi selvfølgelig en løsning. Da er det godt, hvis I kan medbringe et par mørke neutrale lædersko.

Lommelygter

Her følger en kort beskrivelse af sengepladserne i de to huse, så I kan forberede jer lidt på forholdene hjemmefra.

Tystruphuset
Hørhavehuset

Vi har et par drømmesenge stående på loftet, hvis I er flere beboere end sengepladser. Desuden er det en stemningsfuld mulighed at sove i halmen i stalden ved Tystruphuset. Her kan ligge 8-10 personer.

I sengene er der halm samt store, gamle og tunge olmerdugsdyner, puder og hørlagner. Nogle landbofamilier trives med at sove direkte i sengene, men langt de fleste foretrækker at ligge i deres egne soveposer.


Daglige gøremål

Her er en liste over de gøremål, som jeres tid primært går med:

  • Madlavning (varm mad midt på dagen, kærne smør, lave ”skøroste” mv.)
  • Hente vand, varme vand og vaske op
  • Sanke brænde i ”skoven” samt save og hugge brænde til madlavningen/opvarmning
  • Passe dyrene: de skal fodres og have rent vand hver dag, der skal muges ud hos ænderne og i stalden, gederne skal have frisk græs og grene samt måske en gåtur osv.
  • Tale med gæsterne

Litteratur om hverdagen i 1800-tallet

Her finder i lidt litteratur om 1800-tallets hverdagsliv på landet:

  • Landbokvinden. Ole Højrup. Kbh. 1966
    En grundbog når det gælder viden om landbokvindernes arbejde året rundt. Emner om alt fra fåreklipning og uldforarbejdning over tøjvask til madlavning, lysestøbning, havearbejde og meget meget mere. Også god som opslagsbog.
  • Bondens køkken, bondens have, som man reder…, uld og hør, vand til folk og fæ, bonden bygger. Mette Skougaard m. fl. udgivet af Nationalmuseet
    Titler på 6 små letlæste bøger om forskellige emner. De er rigtig gode og informative trods deres lidt “børnebogsagtige” præg.
  • Ved Halleby Aa. Karoline Graves. Kbh. 1921
    En sjællandsk husmandskones erindringer (født 1858). Spændende læsning om livet i et småkårshjem i 1800-tallet – som Karoline Graves erindrer det.
  • Danske egnsretter. Erik Koed Westergaard. Lindhart og Ringhof. 1974
    Spændende bog for alle der interesserer sig for gamle danske madretter. Med opskrifter og baggrundshistorier.
  • Grønsager – en køkkenhistorie. Else-Marie Boyhus. Gyldendal. 1996
    En god og letlæselig bog om hvornår hvilke grønsager blev kendt i Danmark. De første ca. 20 sider giver et godt (og meget groft) overblik over ”køkkenets og madretternes udvikling” fra tidernes morgen og op til ca. 1980.

For børnene:

  • Jacobine er sulten af Bettina Buhl
  • Fra hede til hovedstad af Erik Dehn
  • Ægget der voksede af Cecil Bødker

Regler og praktiske oplysninger for sikkerhed

Sagnlandet Lejre lægger vægt på, at jeres ophold bliver så historisk korrekt som muligt – både for jeres egen og gæsternes skyld. Vi har derfor nogle regler, som alle, der bor i landbohusene, skal kende til.

Husene er rekonstruktioner fra 1800-tallet. De er derfor mere sårbare over for ild end moderne huse vi kender derhjemmefra.

Tobaksrygning er kun tilladt udenfor Landbohusenes områede (dvs. nede i “skoven” eller oppe på overdrevet). Aldrig i nærheden af de stråtækte huse.

Ild og sikkerhedsregler i Landbohusene
Sikkerhedsudstyr og nødudgange
Ved husbrand
  • Få alle personer UD af huset. Brug evt. brandtæppet for at holde vejen fri.
  • Kravl langs gulvet i røgfyldte rum. Er der tid, så få også alle dyr ud af huset.
  • Når alle er sikkert ude laves en personoptælling.
  • Én person ringer 112
  • Når brandvæsnet ankommer, skal I huske at låse leddene & hovedporten op for dem. Desuden kan I hjælpe dem ved at fortælle, hvor de evt. skal lede efter personer (kroge, senge mm.). Husk at de ikke kender stedet og huset.

  • I åbningstiden opholder landbofamiliernes medlemmer sig hovedsageligt i landbohusene.
  • Ophold og færdsel iført landbotøj i de andre rekonstruerede miljøer: stenalderfeltet, jernalderlandsbyen og vikingemarkedsplads er ikke tilladt i Sagnlandet Lejres åbningstid.
  • Moderne ting som f.eks. kameraer, soveposer, håndklæder og uautentisk mad til såvel børn som voksne skal være gemt væk i åbningstiden.
  • Make-up, smykker og ure er ikke tilladt i åbningstiden, når man er iført landbotøj (man må dog gerne bære briller og vielsesringe)
  • Rygning i landbohusene er ikke tilladt.

Tystruphuset

Tystruphuset i Sagnlandet Lejre er opført i 1978 som en meget nær kopi af et husmandshus fra landsbyen Tystrup mellem Sorø og Næstved. Huset er dog bygget ca. 20 cm højere end det originale hus, som er flyttet og genopført på Frilandsmuseet i Lyngby.

Husets beboere

Fra kildematerialet om huset fra Tystrup, ved vi, at fra omkring 1800 – og måske tidligere – har huset været beboet af husmænd af samme familie. Det passer meget godt med at arvefæste bliver almindeligt i Tystrup by fra 1790. Ved folketællingen i 1801 boede der i alt 6 voksne og 2 børn i huset (som endnu ikke var udbygget). Ved en senere folketælling (i 1834) boede der dog kun 3 voksne, så antallet af beboere har varieret meget gennem tiden.

Som huset står hos os i dag, repræsenterer det indretningsmæssigt tiden omkring 1850 og et par årtier frem. I de år boede der en ung landsbyvæver med sin familie, kone og ca. 4 hjemmeboende børn ad gangen. Manden – Hans Frederik Christiansen – var født og opvokset i huset og hans kone – Karen Sofie – var kommet til huset kort før 1860.

I sognets kirkebøger fra samtiden kan man se, at Hans Frederik og Karen Sofie gifter sig og får deres første barn Christian Peder i 1862. Hans´ moder Kirsten dør kort efter, og derefter har den lille familie huset for sig selv.

Familien ernærede sig hovedsageligt af mandens vævearbejde samt afkastet af deres lille jordlod som lå uden for byen. I alt hørte der ca. ½ tønde land til huset. Til huset hørte der også et lille husdyrhold på 1-2 køer, en gris, gæs og høns samt måske lidt får og geder. Væveren og hans kone fik i alt 9 børn, men ingen af dem boede dog hjemme længere end til deres 10. år. Dengang var det almindeligt, at børn fra husmandssteder kom ud at tjene, fra de var 6-7 år gamle.

Husets ejerforhold

Huset har hørt under Gyldenholm gods – Castrup gård – indtil det i 1924 blev købt til selveje af en af Hans Frederik og Karen Sofies sønner: Niels Martin Christiansen. Han var deres 8. og næstyngste barn. Indtil 1924 var husets beboere således fæstere – eller fæstehusmænd som de mere præcist kaldtes. Dette indebar, at de var underlagt ”fæsteforpligtelser” hvilket både kunne bestå af arbejde samt en årlig afgift til godset.

Hørhavehuset

Hørhavehuset er en rekonstruktion af et husmandshus, der indretningsmæssigt repræsenterer tiden omkring midten af 1800-tallet. Stuehusdelen blev opført at en lokal bonde i 1694 som bolig for en ryttersoldat, mens stald og lo ikke har noget specielt forbillede fra originale bygninger.

Denne del er dog bygget i traditionel sjællandsk byggestil. En senere udgave af Kalvehavehuset står i dag på Frilandsmuseet i Lyngby.

Fra 1733 var huset beboet af gadehusmænd, dvs. husmænd uden jordtilliggebde. De var nødt til at leve af dagleje, husflid, bødkerarbejde eller andre indtægter ved siden af de ganske få dyr, som kunne opfedes på den lille ejendom. Der bygges løbende til huset.

I 1835 overtog Rasmus Rasmussen stedet med sin kone Kirsten Rasmusdatter. Rasmus Rasmussen var typisk for egnen båndgører og husflidsmand. Han lavede tøndebånd af vidjer, træredskaber og husgeråd af træ og flettede kurve.

I 1866 giftedes deres ældste søn sig med Dorthea Johannesdatter. Niels var hjulmand og allerede i 1850’erne blev det større hjulmagerværksted indrettet i huset.

Huset havde allerede længe rummet to lejligheder, og Niels boede med sin familie i den store lejlighed med hjulmagerværksted, mens Rasmus boede i den lille lejlighed med det mindre båndgørerværksted. De to familier deltes om husets stald og hønsehus.

Husets ejerforhold

Mange af Hørhavehusets og Tystruphusets beboere har været fæstehusmænd. Når man var fæstehusmand ejede man ikke selv huset, jordtilliggendet eller husdyrene, men betalte – enten i form af arbejde eller i rede penge – for brugsretten til det hele. Så længe man kunne betale og var på god fod med ”udlejeren” var man sikret tag over hovedet samt en mulighed for at få mad på bordet, hvis blot man arbejdede for det.

Som følge af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, blev det muligt for gård- og husmænd at købe deres gårde og huse – og derved blive ”selvejende”. Kalvehavehuset blev købt til selveje i 1808. Det varede dog over 100 år, før alle huse og gårde i Danmark var ”frie” fra fæstekontrakterne. Det originale Tystruphus blev f.eks. først købt til selveje så sent som i 1924. Først ved den lejlighed ophævedes beboernes fæsteforpligtelse overfor godset.

Hørhavehusets nisser

Ankomstdag og tidsrejsen

Velkommen til Sagnlandet Lejre!

Hvis I ankommer til Sagnlandet Lejre i bil, må I parkere denne på parkeringspladsen.

Efter kl. 17.30 er det muligt at hente bilen og køre helt ud til landbohusene for at læsse bagage (soveposer m.v.) af.

Bilen skal efterfølgende køres tilbage til parkeringspladsen uden for Sagnlandet Lejre.

Ankomst og sikkerhed

Nøgler og ansvar:

I hvert hus ligger der et sæt nøgler, som kan benyttes, hvis I har brug for at komme ind og ud af Sagnlandet Lejre efter lukketid.

NB! Det er vigtigt at I ikke kommer for sent den første dag, så vi har tid til at få alle i dragter og klare andre gøremål. Hvis I ikke kunne nå det, efter ferieplaner eller trafik, hold os venligst underrettet i god tid.

Program for den første dag

Resten af ugen

I vil på ankomstdagen få en oversigt over, hvordan jeres uge i landbohusene kommer til at se ud. Vil I have en idé om, hvordan den kan se ud, så find afsnittet “Smag på 1800-tallet – et eksempel på ugeprogram” på siden her.

Afskedsdag

I har pakket alle jeres ting og er rejst fra Krikkebjerghuse. Ved Multihuset møder I landboformidleren, som runder forløbet af sammen med jer og den vaskeansvarlige, der tager imod dragterne.

Ugeophold, weekendophold eller 4 dages ophold?

Webshop

Kontakt os