Velkommen til Lethra. Jernalderlandsbyen er vores bud på et lille bebyggelseslandskab i perioden 200 før til 200 efter kristi fødsel.
På denne side finder I nyttig information om jeres ophold i Sagnlandet Lejre.
Det er den bedst kendte oldtidsperiode, arkæologisk set. Hver gang der bliver bygget noget i nutidens Danmark, bliver matriklen undersøgt for evt. underliggende fortidsminder og kulturlag.
Oftest falder arkæologer over myriader af stolpespor med mørkere jordfarver. Disse såkaldte “stolpehuller” bliver snittet og forskellige husplaner afsløres og adskilles fra hinanden og hegnsforløb fra forskellige faser.
Dengang blev huse og dernæst de første landsbyer i Danmarks historie nemlig indhegnet med flet-, kvas- eller palisadehegn, oftest uden større forsvarsmæssigt formål. Primært skulle hegnene forhindre kvæget i af spise stråtag, eller separere ejendomsretten til græssende fjerkræ og kvæg i tøjr.
Hvad de mandshøje palisadehegn angår, kunne de i hvert fald forhindre ridende krigeres indtrængen i landsbyen under angreb. De stenbelagte stier der forbinder portene med husenes indgang, forhindrer landsbyen i til at mudre til, når kvæget føres til og fra de omkringliggende græsmarker og skovoverdrev.
Bortset fra de inderste og mest kuperede dele af landet, har næsten hele Danmark været befolket og under ploven i jernalderen. Hvis du tjekker dit lokale museums arkæologiske bygherrerapporter, kunne det godt være af dit hjem ligger ovenpå et jernalderhus!
/Medarbejderne i Jernalderen
Information om opholdet
God tidsrejse til jernalderen
Har I og jeres børn mod på at bryde gamle vaner og gå offline for at opleve noget helt særligt denne sommer?
Så kan Sagnlandet Lejre byde på en anderledes tidsrejse til jernalderen. I kommer til at leve som jernalderfolk i jernalderlandsbyen Lethra. Her får I viden om jernalderfolkets liv og levned, masser af sjove og praktiske arbejdsopgaver og lærer nyt om jernalderfolkets metoder og materialer. I skal sanke brænde og bage brød, plukke urter og koge suppe, prøve kræfter med tekstil og smede på jernaldermanér. Ugen byder på fælles oplevelser, nye udfordringer og masser af samvær.
HistorienHistorien
Siden 1967, har fortidsfamilier rejst i tiden i Sagnlandet Lejre og taget del i en oplevelse der er anset som et banebrydende eksperiment verden over. Udover levendegørelsen af jernaldermiljøet, har over 1.000 danske og udenlandske familier prøvet tidsmaskinen og deltaget i forsøget. De har nemlig afprøvet arkæologiske hypoteser om datidens levevilkår i praksis og bidraget til at forfine vores opfattelse af oldtidens miljø, samfund og menneske.
OplevelsenOplevelsen
En ferie som fortidsfamilie er en heldøgns oplevelse, hvor I kan nyde og vandre i naturens mørke og stilhed, eller nørkle videre hele natten endda, hvis I har lyst.
I får mulighed for at fortælle historien om den spændende og udviklingsrige jernalder, som vikingerne senere baserede deres ekspansion på; en multietnisk og dynamisk verden af barbarer bosætter sig i jernalderen i landsbyer – i konkurrence med Romerrigets byer om civilisationen – fra stamme til stat.
FortællingerFortællinger
I kan væve jeres egen jernalderpersonlighed omkring jernalderens og Lethras historie. Som fortidsfamilie tager man nemlig på en tidsrejse 2000 år tilbage i tiden. I bliver en del af datidens rekonstruerede miljø, og får muligheden for at leve jer ind i fortidens hverdag for en lille uge. En tidsrejse til jernalderen, giver mulighed for at vende tilbage til jeres nutid – mere afslappet, tættere som familie og måske en smule mere hvilende i jer selv. Med en ferie i Sagnlandet, får man en oplevelse og mange fortællinger, som man kan tage med sig i livet.
Vi håber, at I får nogle uforglemmelige, sjove og anderledes ferieminder og oplevelser med hjem, og vi vil gøre vores ypperste for, at det lykkes. Vi ønsker at I vil føle jer velkomne i vores forhistoriske nutid, og at I vil være med til at bygge videre på den. Vi ses om lidt, ude bag bakkerne i Lejre, hvor jernalderlandsbyen Lethra – jeres hjem for en stund, venter på jer.
For helt almindelige familier
Fortidsfamilier i Sagnlandet Lejre er helt almindelige familier, som har lyst til og mod på at tilbringe en del af deres ferie i et af vores rekonstruerede miljøer.
Fortidsfamilierne udgør en vigtig del af formidlingen i Sagnlandet Lejre. Jernalderfamilierne er med til at levendegøre områderne som en del af Sagnlandet Lejres kulturhistoriske forsøg og formidle om blandt andet egne erfaringer til publikum.
I behøver ikke være en traditionel kernefamilie for at blive fortidsfamilie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens være en del af jeres jernalderfamilie.
En uge som fortidsfamilie er en all-round oplevelse, der kan mærkes i hele kroppen og er en uforglemmelig uge, hvor I som deltagere lærer en masse om fortiden, gamle gøremål og håndværk – og om egne evner og grænser.
En anderledes ferie
Som fortidsfamilie i jernalderen rejser I 2000 år tilbage i tiden og flytter for en uge ind i et af de fire rekonstruerede langhuse i jernalderlandsbyen Lethra. Her får I viden om jernalderfolkets liv og levned, masser af sjove og praktiske arbejdsopgaver og lærer nyt om deres håndværk og ressourcer.
Under hele opholdet vil der være mindst en formidler fra Sagnlandet Lejre, der som lokal jernalderbeboer står til jeres rådighed i løbet af dagtimerne. Instruktøren hjælper jer gennem tidsrejsen og vejleder og instruerer jer i alt fra madlavning og urtekendskab til båltænding, pasning af dyr og jernalderlivets mange andre gøremål.
Vi håber I vil nyde hvert et øjeblik af jeres ferierejse i verdens bedste tidsmaskine.
Før I ankommer til Sagnlandet Lejre
Det er vigtigt at I læser denne side grundigt igennem.
Mad og kostvanerMad og kostvaner
Om mad og kostvaner, må I overveje hvad I selv kan tage med, for at dække jeres særlige behov, idet jernalderkosten ikke kunne tage stilling til om maden skulle være økologisk, vegetarisk eller vegansk, alkohol- eller gæringsfri, laktose- eller glutenfri, halal eller kosher, velsignet eller Junkisk. Som fortidsfamilier kan I nemlig selv vælge at adskille grøntsager og kød, fravælge ingredienser eller retter på menuen, hvis basisingredienser som I får leveret efter hygiejnens regler under smiley-ordningen.
Vigtigst er dog for os at I får den mad I skal have for at trives og forblive raske og sunde jernalderfolk.
God jernaldermad tager tidGod jernaldermad tager tid
Fastfood i Jernalderen betyder ca. 2 timer. Især for nyankommne fortidsfamilier, kan det tage lang tid at tilberede måltiderne.
Derfor er det vigtigt at børnene får noget, der gør ventetiden knap så lang. I ugerne op til jeres ophold kan I med fordel fremstille jeres egne tørrede urter, planter, frugter, kød eller fisk, eller jernalderdrikkelse endda, som supplement til de råvarer, I får udleveret. Medbring gerne nødder, æbler og kiks, hvis I ved der er noget som kan hjælpe jeres børn til at få en god oplevelse. Dette er også ting som I vil få til rådighed, men som skal deles med resten af landsbyen.
MedarbejdereMedarbejdere
Under hele opholdet vil den lokale jernalderbeboer briefe med jer hver morgen kl. 10.00 og landsbyens andre instruktører introducerer jer til udvalgte håndværk om formiddagen, så I selv kan nørkle videre om eftermiddagen. Husk: Et fortidsfamilieophold er en hel-døgnsoplevelse, hvor I også kan nyde og vandre i naturens mørke og stilhed, eller nørkle videre hele natten endda, hvis I har lyst!
Allergi og overfølsomhedAllergi og overfølsomhed
En ferie som jernalderfamilie byder på mange skønne udendørstimer, jernalderhuse med lergulve, der – selvom fortiden i overført betydning er alt andet end støvet – støver mere end de fleste nutidsbygninger og overnatning under stråtag og med halm i sengen. Som allergiker er det op til dig at vurdere, om en ferie i fortiden er noget for dig.
Mad, allergi og fødevarer
Kost under hele opholdet er med i enhver ferie som fortidsfamlie. Som jernalderfamilie er grundelementerne i maden råvarer som korn, mælkeprodukter, kød, fisk, ærter, æbler, svampe, nødder og løg og vilde urter. Maden laver man som fortidsfamilie med hjælp fra den lokale jernalderbeboer. Råvarermæssigt svarer kosten til, hvad man ved at fortidens jernalderbønder har kunnet skaffe, omend menuen byder på mindre grød og mere fortids-festmad.
Veganer, vegetar og kosthensyn
Da jernaldermad ikke til fulde kan laves i udgaver som er for eksempel laktosefri, glutenfri eller 100% vegansk, anbefaler vi, at jer som har særlige kosthensyn selv medbringer supplerende madvarer efter behov. Sagnlandet Lejre er ikke ansvarlig for varieret og mættende kost, som lever op til disse.
Den vigtige huskeliste
Her er en oversigt over de vigtigste ting, I skal huske at have med hjemmefra:
MADPAKKE til frokost den første dag.
SOVEPOSER. Sovestederne består af halmsenge foret med fåreskind og uldtæpper, som gør sengene bløde og varme at ligge i. Sovepose eller dyne anbefales til at tage over sig.
KNIV – MED TRÆSKAFT –, så den ligner en jernalderkniv og ikke en moderne spejder- eller jagtdolk. Nitter på skafter og skeder ser vi helst ikke.
LYGTE & EKSTRA BATTERIER eller din mobiltelefon. Husk oplader!
TOILETGREJ og personlige fornødenheder (f.eks. briller, medicin mod allergi, solcreme, myggebalsam, og lignende).
EVT. VARMT UNDERTØJ, det vil sige undertrøjer uden ærmer og lange/korte under- bukser i naturfarver (råhvid, brun, beige)
ULDNE SOKKER I NATURFARVER à la “hyggesokker”. Det kan være koldt om aftenen og skoene er tynde lædersandaler.
LIDT EKSTRA JERNALDERSNACKS til ventetiden for de tidskrævende måltider, for eksempel tørret kød, frugter, svampe, hyben, æbler, kamille, ekstra honning, røget kød / fisk eller lignende. Husk at det skal være tilladt i jernalderlivet!
EN HÆNGELÅS TIL JERES EGEN TRÆKISTE I NUTIDEN !
Farvel til det moderneFarvel til det moderne
Vi anbefaler alle fortidfamilier at medbringe sovepose, lommelygte og andet grej. Under opholdet pakkes moderne nutidsting væk inden Sagnlandet Lejre åbner for dagsgæster kl. 10.00 og kan tages frem igen efter kl. 17.00. Det er muligt at gemme soveting væk i husene i landsbyen, mens værdigenstande kan gemmes i vores kister ved det moderne Multihus.
En jernalderferie er en fantastisk fælles oplevelse med masser af nærvær. I oplever jernalderfolkets liv og levned på egen krop, med masser af sjove og praktiske arbejdsopgaver, håndværk og nørklerier. Det betyder samtidig også, at jernalderlivet er mere fysisk krævende end det moderne, og der vil være mange gåture i de smukke bølgende landskaber.
Hvad med kæledyr?
Det er ikke muligt at medbringe husdyr på en ferie som fortidsfamilie. Både af hensyn til Sagnlandet Lejres egne dyr, som for eksempel får, men også fordi der i alle dele af Sagnlandet Lejre kan forekomme løstgående turister i alle aldre, som skal kunne færdes frit. (Turisterne, ikke fårene.)
Information om soveplads & bad
SovepladserneSovepladserne
Fortidsfamilier i jernalderen sover i de rekonstruerede jernalderhuse i Lethra. Hver familie har sit eget hus, som er indrettet med sengeområder med halm og skind.
Morgenmad, kaffe og badMorgenmad, kaffe og bad
Hvordan med morgenkaffe? Og brusebad? De fleste fortidsfamilier prøver under opholdet kræfter med Sagnlandet Lejres opskrift på det, man kan kalde jernalderens svar på erstatningskaffe. Det er noget med mælkebøtterødder.
Men spøg til side: Alle fortidsfamilier har under opholdet adgang til moderne faciliteter i Sagnlandet Lejres backstageområde. I Multihuset er der både køkken – inklusiv kaffemaskine, køleskab og fryser, bade og omklædningsrum og nutidstoiletter med træk og slip.
Personlige genstande og tøj kan opbevares i låste kister ved Multihuset.
Hvem er I som familie
For at blive fortidsfamilie i jernalderlandsbyen skal I være en gruppe på 3-8 personer. Gruppen skal indeholde minimum 2 voksne over 18 år. I behøver ikke være en traditionel kernefamilie for at blive fortidsfamilie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens være en del af jeres jernalderfamilie. Børnene bør aldersmæssigt være lidt uafhængige af de voksne, som bruger meget tid på madlavning, brændehugning og dialoger med publikum.
I jernalderen var pladsen indenfor ikke stor, så I får rig mulighed for at være tæt på hinanden og hygge jer om bålet. Foruden jeres familie bor der 2 til 3 andre familier i landsbyen, som I skal samarbejde med for eksempel omkring madlavning.
I bliver en del af oplevelsen for vores almindelige gæster alle dage mellem kl. 10.00 og 17.00. Der vil derfor være mange, som stiller jer spørgsmål om jeres oplevelser i Sagnlandet, hvorfor I skal kunne tale dansk eller engelsk. Det er en fordel, men ikke et krav, at I kan et eller flere fremmedsprog, kender lidt til jernalderen og er praktisk anlagt. Det vigtigste er, at I har lyst til at rejse tilbage i tiden, leve offline i en uge og er villige til at være levende udstilling. Husk at jernalderlivet er mere fysisk krævende end det moderne, og der vil være mange lange gåture i smukke bølgende landskaber.
De 10 bud på god skik i Lethra
En hjælpende hånd for et hjælpende råd gør Lethra til jernalderverdens bedste landsby!
I tvivl spørg altid Lethras faste beboere, f.eks. om værktøjsbrug og materialer til husflid & håndværk.
Der skal altid være en voksen til stede, når der er et tændt bål.
Brug skovkvas til ovne og fint flækket brænde kun til husbrug.
Sorter og afpil birkebark til strimler i en kurv til optænding.
Sluk bålet efter brug ved at samle gløder op, med metalskål op i den vandfyldte zinkspand.
Tøm zinkspanden bagved røghytten og fyld nyt søvand i.
Dit jernalderhjems fast og mobile inventar, vil du passe på og sætte på plads.
Feje i huset, så huset holdes rydeligt.
Gør interiøret indbydende og lækkert evt. med frisk pynt og blomster for jer selv, jeres gæster og de næste beboere.
Det du SKAL vide
Regler og praktiske oplysninger for sikkerhed
Vi lægger vægt på, at jeres ophold bliver så historisk korrekt som muligt – både for jeres egen og gæsternes skyld. Vi har derfor nogle regler, som alle, der bor i Sagnlandet Lejre, skal kende til.
Ild, sygdom og sikkerhedsregler i JernalderenIld, sygdom og sikkerhedsregler i Jernalderen
Tobaksrygning: Rygning er tilladt bagved Multihuset. I tilfælde af tørke kan rygning blive totalt forbudt. Personalet på Sagnlandet Lejre ryger ikke i samvær med børn og andre gæster.
Alkohol: Ingen alkohol i åbningstiden mellem kl. 10-17. Efter lukketid styrer familierne det dog selv, men under ansvar.
Åben ild: Udendørs må der kun tændes bål på de indrettede bålpladser. Anden brug af åben ild må kun ske sammen med en instruktør eller efter aftale. I en tørkeperiode kan der være særlige restriktioner.
Ved forbrænding: Brug koldt vand i mindst en halv time. Et åbent brandsår eller et brandsår, som er større end personens hånd, skal tilses af en læge efter nedkøling, ligeledes hvis brandsåret danner en ring omkring en finger, arm eller ben.
Ved ildebrand: Gør en indsats for at slukke branden, før den vokser sig stor. Bruge brandtæppe / ildslukkeren – husk at fjerne splitten.
Ild i person: Brug brandtæppet. Læg personen ned. Læg brandtæppet på fra hovedet og nedad. Aldrig omvendt! Flammerne vil slå op i hovedet.
Sygdom: Nærmeste læge er i Lejre. Uden for åbningstiden ringes til lægevagten. Hellere køre en gang for meget end en gang for lidt.
Sygetransport: Sagnlandet Lejre har en kontrakt med Falck omkring kørsel af vores besøgende i tilfælde af sygdom eller ved en ulykke. Vores abonnementsnummer er 0634391.
Sikkerhedsudstyr i JernalderenSikkerhedsudstyr i Jernalderen
Vandspande i stalden: I alle beboelseshuse samt smedjen forefindes en metalspand, der altid skal være halvt fyldt med vand. Denne bruges til at komme gløder i, når bålet skal slukkes. Når gløderne er helt slukkede, tømmes spanden på møddingen og nyt vand hældes i. Spanden kan også bruges til brandslukning.
Brandslukker med vand: I alle beboelseshuse samt i smedjen forefindes brandslukkere med vand. Bruger man brandslukker med vand til at slukke ild, f.eks. noget brændende halm, skal strålen spredes. Derved rammer man et større areal med vandet og forhindrer desuden, at halmen spredes pga. trykket fra én kraftig stråle. I alle huse, samt i smedjen, findes branddaskere, som kan bruges i tilfælde af brand i græsset.
Brandtæpper: I alle beboelseshusene findes brandtæpper. De bruges til at slukke brændende personer med eller mindre brændende områder, fx græs eller halm, ved at forhindre ilt i at komme til ilden. Skærm hænderne for ilden ved at rulle dem ind i brandtæppets kant. Gå frem mod det brændende område skjult bag brandtæppet og læg det roligt over ilden, når du er helt tæt på. Er der ild i en person, skal du få vedkommende ned og ligge, derpå lægge brandtæppet over vedkommende og klappe ilden roligt ud. Ved at holde tæppet op som en skærm mod ilden, kan brandtæpper også bruges til at holde en passage åben hen til udgangen i et brændende hus, så personer kan løbe forbi. Vær opmærksom på, at andre uldtæpper, skind eller beklædningsgenstande også kan bruges som brandtæpper i nødstilfælde.
Pulverslukker: Forefindes i smedjen. Den er effektiv, men sviner meget. Den kan bruges til stort set alt, også el-udstyr op til 1000 volt. Ved personbrand benyttes dog helst andet slukningsudstyr.
Brandpumpen: Forefindes ved søen i en brun trækasse. På indersiden af trækassens låg står en vejledning i brug af sprøjten. Brandsprøjten bruges til husbrand eller andet. Det er sjældent muligt at redde et brændende hus lavet af strå og træ. Derfor skal brandsprøjten bruges til at forebygge videre brand, ved at sprøjte på omkringliggende huse og arealer. Ofte er det en god idé at sprede strålen så meget som muligt over flammerne, med mindre strålen skal række langt væk.
Førstehjælpskasser: I alle beboelseshusene over hoveddøren eller nærmest på en hylde forefindes en falck-kasse, med plaster, sårrenseservietter, gazekompres, gazebind, saks, og flåttang til nødstilfælde. Personlig medicin, hovedpinepiller og lign. medbringer I selv. Slipper beholdning en op, så sig det til personalet, så de kan fylde den op
Ved husbrand
Få alle personer UD af huset. Brug evt. brandtæppet for at holde vejen fri.
Kravl langs gulvet i røgfyldte rum. Er der tid, så få også alle dyr ud af huset.
Når alle er sikkert ude laves en personoptælling.
Én person ringer 112
De andre tænder brandsprøjten og sprøjter på de nærliggende huse. Er I mange personer, så begynd en brandkæde med spande fra søen til husene.
Når brandvæsnet ankommer, skal I huske at låse leddene & hovedporten op for dem. Desuden kan I hjælpe dem ved at fortælle, hvor de evt. skal lede efter personer (kroge, senge mm.). Husk at de ikke kender stedet og huset.
Regler og praktiske oplysninger for brandforebyggelse
Fortidsfamilier og andre grupper, der har aftalt ophold i Jernalderlandsbyen i SAGNLANDET Lejre, Historisk-Arkæologisk Forsknings- & Formidlingscenter, skal inden opholdets start have læst nedenstående regler. Alle grupper skal ved opholdets start instrueres i brugen af det brandslukningsudstyr, der forefindes i landsbyen.
Anlæggenes brandslukningsudstyr skal kontrolleres dagligt under opholdet. Udstyret består i hvert hus af : 1 brandslukker med vand, 1 brand- tæppe, 1 metalspand til vand og 1 branddasker. Desuden forefindes i landsbyen : 1 motordrevet brandsprøjte ved søen og 1 pulverslukker i den nye smedje.
Bålene skal altid være under opsyn af en voksen.
Bålene skal altid være slukket om natten.
Flammerne på ildstederne må aldrig nå over knæhøjde.
Enhver brug af papir og brandbare væsker til båltænding er strengt forbudt. Nåletræ må heller ikke anvendes på ildstederne i husene, da harpiksindholdet kan få gnister til at springe.
Der skal være frit for brandbare materialer, for eksempel hø, strå, papir, fedt og træspåner, i en afstand af 1 meter fra ildstedet.
Bålet slukkes ved at lægge gløderne i en metalspand med vand. Spandene må ikke tømmes på møddingen, før gløderne er slukkede.
Udendørs bål må kun tændes på anviste pladser og min.10 meter fra stråtage. Der skal altid være en spand vand i nærheden.
Rygning er forbudt i de historiske miljøer. Rygere kan få anvist rygesteder af Sagnlandets medarbejdere, uden for gæsternes synsfelt.
Spindelvæv fjernes jævnligt fra husets indre tag, da støvet i spindelvævene let antændes.
Dørene må aldrig være spærret af møbler eller andet.
Færdsel u0026 opholdFærdsel u0026 ophold
Fortidsfamiliernes ophold og gæsternes oplevelse bør være så historisk korrekt og autentisk, som det lader sig gøre. Familierne bør være imødekommende overfor vores gæster, tage initiativ til dialog med dem og være med til at skabe et autentisk historisk miljø.
Familierne skal i åbningstiden hovedsageligt opholde sig i deres historiske områder. Enkelte småture til værkstedsområdet, båldal, buebane, butik og Multihuset er dog tilladt efter behov og aftale med troldfolk. Familierne mindes dog om, at de stadig er historiske personer, der ikke medbringer moderne ting, selvom de færdes udenfor deres historiske miljø, og må i så fald gerne gøre ”reklame” for deres område og stadig være åbne og imødekommende overfor vores gæster.
Moderne ting som for eksempel kameraer, mobiltelefoner, soveposer, håndklæder og uautentisk mad til såvel børn som voksne, skal være gemt væk i åbningstiden. Make-up, smykker og ure er ikke tilladt i åbningstiden, når familierne er iført dragter. Briller må dog gerne bruges og det er tilladt at beholde vielsesringe på.
Vi tilstræber, at dragterne er så historisk korrekte som muligt. Der må derfor ikke bæres synligt moderne tøj under de historiske dragter. (for eksempel BH, T-shirt kanter & boksershorts). Fortidsfamilierne kan undtagelsesvis og efter aftale med instruktøren skifte til moderne tøj, hvis der foregår noget særligt andetsteds i Sagnlandet, som de gerne vil opleve.
Hele familien eller gruppen ankommer og rejser samlet, med mindre andet er aftalt med instruktøren. Kun de personer, der har booket et ophold, kan indgå i fortidsfamilien.
Fortidsfamilierne må gerne efter aftale med instruktøren modtage gæster efter lukketid, blot det sker under hensyntagen til de andre familier – også uden for åbningstiden. Gæster, der kommer efter lukketid, skal ikke betale entré. Kommer de i åbningstiden, betales almindelig entré.
Fortidsfamilierne må ikke købe moderne mad (is, kaffe, chokolade, sandwich eller lignende) i Caféen eller butikken i deres dragter i åbningstiden. Voksne må gerne købe is eller lignende, der kan spises efter lukketid, hvis de har skiftet til moderne tøj. Alternativt kan voksne købe is 5 minutter i Caféen lukketid (uden at skifte tøj).
Under opholdet bedes keramikhusgerådet vasket op blot med kogende vand i selve landsbyen for at formindske skader under transport til/fra facilitetsbygningen i ”nutiden”. Hele keramikhusgerådet bliver grundigt skoldet før / efter hvert nyt fortidsfamilieophold om torsdagen.
Ophold og færdsel iført jernalderdragt i de andre rekonstruerede miljøer: stenalderfeltet, landbohusene og vikingemarkedsplads er ikke tilladt i Sagnlandet Lejres åbningstid.
Information om jernalderlandsbyen Lethra
Jernalderbyen Lethra
Jernalderlandsbyen Lethra er Sagnlandet Lejres ældste og mest kendte attraktion. Den blev planlagt som rekonstruktions-forsøg på Danmarks tidligste landsbyform af etnolog Hans-Ole Hansen i 1964. Baseret på det jyske udgravningsmateriale fra 1950-60erne, dækker Lethra den midterste og bedst dokumenterede del af jernalderen (500 f.Kr. – 700e.Kr.) fra ca. 200 før til 200 efter Kristus.
Hele det danske område var jævnt befolket og viser mange forskellige typer anlæg, grave og huse, hvoraf nogle blev bevaret over 20 cm højde som brandtomter.
Lethra giver os således at kue en lille version af en landsby fra ældre jernalder, der består af 4 beboelseshuse: Fiskerhuset ved søen, Høvdingehuset ved kælderen, Bondehuset i midten og Langhuset ved keramikhalvtaget, samt 4 værkstedshuse: jern- og træsmedjen, vævehytten og hegnshuset, til opbevaring eller dyrehold.
Jernalderområdet omfatter også gravpladsområdet på den anden bredde af Agersø, samt offermosen og oplandet med marker og overdrev. Siden 1964 er mange af de i alt 70 bygninger og anlæg nu forsvundet, men nogle bygningstomter kan dog stadig ses som ovale forhøjninger i terrænet.
Information om husene
Fælles Inventar
Følgende udstyr hører til det faste inventar, der oftest findes i udgravning af jernalderhustomter, eller som har været almindeligt brugt i hverdagen. Hvis der skulle mangle nogle af disse rekvisitter, må I gerne sige til jeres troldfolk, som vil prøve at løse det for jer. Ellers må I selv være kreative jernalderfolk og finde på, eller fremstille en alternativ løsning.
Til ildstedetTil ildstedet
En Ildslagningsboks med min. 2 ildstål og 2 flintesten og fyrresvamp
En kurv med halm / hø, mos og birkebarkstrimler
Et pusterør til ilden (udhulet hyld)
Evt. lille huggeblok til at flække småbrænde med (inde i huset)
Til madlavning og opbevaringTil madlavning og opbevaring
Keramikskår som bageplader til kiks.
Døde / revnet krukker til pynt eller til tørre varer (mel, korn, nødder, mm.)
Gruttesten på liggestenen i Fisker-, Høvdinge- og Bondehuset
Drejekværnens stivnede skindplader i Langhuset.
Til at bære med i fællesskab landsbyens andre beboereTil at bære med i fællesskab landsbyens andre beboere
Slæbeskind (samlet i Bondehuset og Hegnshuset)
Åge, så man kan bære to vandspande og have noget i hænderne.
Til oprydningTil oprydning
Riskoste i hvert hus. Håndkost og fejebakke i træsmedjen.
Til landbrug (samlet i Bondehuset)Til landbrug (samlet i Bondehuset)
Løvknive til friske hyldegren eller løvfoder til dyr
Hakker til at bryde ler i lergraven eller skære tørv
Segl til at skære højgræsbundter og leer til at slå hø med
Spader med eller uden afsats til tørvskæring
Rive og høtyv til at samle hø når den er tør.
Buearden at trække for at holde markene åben før næste såning
Slæbeskind til at transportere tørv eller ler.
Til håndværk i hvert beboelseshusTil håndværk i hvert beboelseshus
1 lille økse og 1 kølle til brændehugning
Evt. skindlapper
InventarInventar
Hylder & kroge
Som de fleste huse fra ældre jernalder, er husene nogenlunde symmetrisk på begge led og orienteret, med stald mod øst, opholdsrum mod vest, og to døre til indgangen der fordeler lyset i midten af huset.
Det vigtigste i huset er ILDSTEDET. Herfra får I lys og varme, og her kan I tilberede jeres mad. Ildstedet er bygget op af ler iblandet halm og komøg. Under lerkappen ligger der store granitsten, som er medvirkende til at holde på varmen efter at bålet er slukket. Ildstederne har let ved at gå itu og man skal derfor passe på ikke at træde op på dem, især med moderne profilsåler. I øvrigt siges det, at under ildstedet har Nornerne, dem der spinder hvert enkelt menneskes livstråd, deres bolig. Så, går du på ildstedet, træder du på deres tag og det er de ikke glade for!
Det BRÆNDE I bruger er og skal altid være løvtræ. Der groede ikke nåletræer i jernalderens Danmark, faktisk skal man helt til 1600-tallet før de første granplantager opstår. Brændet af eg, bøg, ask eller birk og var hugget og flækket med økse, for save kun er dokumenteret i små udgaver hos benkammagere i jernalderen. Sandsynligvis blev det meste af brændet derfor samlet i skovbunden og fint flækket for at tørre hurtigere og formindske røg ved husbrug. Over ildstedet hænger der i nogle af husene en lille HÆNGEKØJE. Denne kaldes en tara, og er en slags hængehylde til bl.a. småt optændingsbrænde. Forbilledet er etnografisk og der findes ikke noget arkæologisk spor efter en sådan én. Dette er ikke en vugge, hvilket I hurtigt vil finde ud af: der er simpelthen for meget røg der oppe under loftet.
Man har ikke fundet egentlige SENGE fra jernalderen, men fravær af keramikskår i visse områder af husene, kan indikere at der i disse områder har stået senge. Der er også fund af rester af forkullede stolper og bygningstømmer, som kan være fra senge eller andre møbler. På sengene ligger skind fra får og under disse, halm, for at blødgøre sengene. Hvordan jernalderens mennesker sov og indrettede deres sovepladser, med evt. puder og dyner med fjer eller halm i, er dog stadig en uløst gåde!
BÆNKE OG SKAMLER er der mange af i Jernalderlandsbyen, og ingen borde. Der er fundet flere skamler fra arkæologiske udgravninger bl.a. i Feddersen Wierde i Tyskland og i krigsbytteofferfundet i Viemose på Fyn. Nogle arkæologer mener der har været status i at have en skammel, fordi man derved var hævet over andre. I bronzealderen (2.000-500 f.Kr.), som lå før jernalderen (500f.Kr.-700e.Kr.), har man bl.a. fundet skamler i rige folks grave som en del af gravudstyret, så dengang må de i hvert fald have haft en særlig betydning.
LanghusetLanghuset
Information om Langhuset: Lethras største hus
Langhuset rekonstruktion nr.17 er vores sidste bud fra 1989 på et beboelseshus fra ca. 200 efter Kr. Som Høvdinge- og Bondehuset er det et (princip)modelhus, der kompilerer data fra forskellige udgravnings-steder af samme datering. Husets grundplan er noget helt særligt i Danmarks jernalder, idet den er typisk udbredt og dateret i hele landet fra 1-200 e.Kr.. Således har jyske jernalder-lokaliteter som Nørre Fjand, Priorsløkke, Jelling, Gårslev, Hodde, Overbygård inspireret rekonstruktionen. Desuden har fund fra Vestervig og Ginderup i Thy givet modeller for rekonstruktion af hhv. ildstedet og indgangs-brolægning under det sydlige dørtrin.
Langhusets rekonstruktion har givet anledning til at registrere de nødvendige materialevolumen og arbejdsindsats ganske nøje: 20stk. 40-årige egetræer til det tagbærende tømmerskelet, 65 stk.20-årige egetræer til tagrafter, 250 stk. taglægter fra unge egetræer, 200 stk. hasselskud til kæppetækning, 3000 stk. pileskud til fletvæg, 13 m3 ler, 5 m3 hakket halm og 1m3 hestepærer. Hus 17 har krævet i alt 2213 mandtimer, dvs. en fælde-, hugge-, samle-, bygge- og tækkeperiode à 6 måneder fordelt iblandt 6 til 8 medarbejdere á 12 timer per dag.
Langhusets inventarLanghusets inventar
ILDSTEDET er en nøjagtig rekonstruktion af arnen, der blev fundet i et jernalderhus ved Vestervig i Thy. Granitstene blev omsvøbt på en gang med en massiv “grødagtig jernalderbeton”, der består af ler, sand og vand. Arnen fik tid til at tørre koldt i 2 uger, hvorefter rebaftryk og hjulkors-motiver blev stemplet på den læderhårde overflade. Det mest besynderlige ved denne meget holdbare rekonstruktion (over 14 år uden renovering) er at arnen efterhånden har udviklet det samme revnemønster som originalen, noget der eksperimentelarkæologisk kan bevise sandfærdigheden i vores rekonstrueret byggemetode.
I vil komme til at tilbringe mange timer ved DREJEKVÆRNEN. På næsten alle jernalderbopladser finder arkæologerne gruttesten og/eller skubbekværne, dvs. stumper af underdelen der males mel i (liggeren), og den lille glatte sten der males mel med (løberen). Den roterende drejekværn, som blev opfundet af Kelterne, blev først indført til Danmark i løbet af det 2.-3. århundrede efter Kr. f. Den er 6 gange mere effektiv end den gamle skubbekværn, som man har brugt siden agerbrug blev indført i Danmark, for over 5.500 år siden i bondestenalderen.
Langhuset er ovnenes mesterLanghuset er ovnenes mester
Som boende i Langhuset, bliver I ansvarlige for det nærliggende ovnområde, der samler landsbyens jord- og bageovne. Det tilknyttede sikkerhedsudstyr skal være skjult, men tilgængeligt: branddaskere, vandsprøjte, brandtæppe og en spand vand.
HUSK at sanke brænde i skoven og bruge kvas til opvarmningen af ovnene. Det fint flækkede brænde er nemlig kun til husbrug, så det ikke ryger for meget indenfor.
OPVARMNINGEN på bageovnen strækker sig over 2 til 3 timer, så stenfundamentet kan akkumulere varme nok til selve bagningen og eftervarmen:
Tag skor-stenen op, så flammerne kan komme igennem ovnen.
Tænd bålet med ildslagningsgrejet, birkebark og fine kvister, dernæst med tykkere kvas.
Mens varmen stiger og både ovnen og brændet tørrer med mindre og mindre røg, skub bålet længere og længere ind.
Ilden holdes i gang så flammerne kommer ud af ovnen med max.20 cm, helst ud af skorstenens hul.
Mærk efter på ovnens yderside, om den er blevet varm nok. Den skal ikke være alt for behagelig at have hånden på i længere tid.
Gør OVNUDSTYRET klart: skraberen til at tage gløderne ud med, en gammel, fugtet pilekost til at feje aske væk fra ovnens bund, ovnens våde dør hentes fra søens bryg og en bagespade til at tage mad ind og ud af ovnen med.
Nu er det tid til MELTESTEN. Kast en håndfuld mel ind i bageovenen og tæl til 10. Bliver melet sort med det samme, gentages testen efter et par minutter. Brunes det langsomt og fint, er ovnen klar til maden.
HøvdingehusetHøvdingehuset
Information om Høvdingehuset: Lethras første høvdingesæde
Høvdingehuset blev bygget i 1975, og rekonstrueret som et såkaldt modelhus, der samler data fra forskellige udgravningssteder af samme datering. HUS nr.10 hører så til den næste generation efter Bondehusets (hus nr.2), der tog hensyn til husets funktionalitet ift. lys, røg og luft med både dyr og mennesker under samme tag. Grundplanen er inspireret af hustomterne fundet ved Esbjerg, Vestjylland dateret fra ca. år 1 e.Kr.. Men den brolagte stald er en nøjagtig rekonstruktion af den fundet ved Sjælborg i samme omegn.
Høvdingehusets halve tag er blevet skiftet helt eller delvist i 1984, 1966, 2018 og 2024. I 2008 blev tørvedubleringen fjernet fra staldens plankevæg der blev tjæret, så huset fik mere lys, luft, duft … og færre rotter. Efter et par vinterstormskader på mønningen de sidste 15 år blev vi overbevist om at bruge tørveplader som den mest stabile mønningsmetode, frem for våd havrehalm, der flyver nemt væk og kragetræer, der egentlig tilhører middelalderen.
I februar 1997 og 1998 har Høvdingehuset og Langhuset været genstande for eksperimenter omkring jernalderhusenes indre klima. Klima X-forsøget har således afsløret husenes komfort ift. varme, kulde, lufttræk, røg og fugtighed. Efter 2 uger med arkæologi-studerende boende her med 0 til 6 graders frost udenfor, kunne ildstedets varme toppe med 15-25 gr. helt op til loftet men kun 8-12 gr. i opholdsrummet på 1 meters højde. I stalden og andre steder, kunne temperaturen blive endda 3 til 5 gr. lavere, noget der aflivede skrønen om at husdyr under samme tag bringer ekstra varmegrader. Høvdingehuset blev desværre kåret som landsbyens koldeste hus, pga. af de mange åbninger og dets beliggenhed ved foden af danse(labyrints)knolden, der bringer fugt fra undergrunden og vindstrøm fra alle retninger.
Høvdingehuset som huset nr. 10 blev altså bygget lige vedsiden af Huset nr.1, der egentlig blev flyttet hid fra Hans-Ole Hansens forældres have i Allerslev, hvor rekonstruktionen først stod. Da huset stod skævt, blev det planlagt at registrere branden på landsbyens første hus i august 1967, der forbliver vores ældste og mest kendte forsøg i verden (se vores bog Iron Age Houses in Flames fra 2007), og siden er Bondehuset nr.2 så blevet det mest patinerede hus i Lethra, uden omfattende indgreb på dets oprindelige struktur og udseende.
Høvdingehusets inventarHøvdingehusets inventar
Der hænger en rigtig VUGGE ved sydsengen. Originalen ligner en indrettet trug med ventilationshuller fundet sammen med en lille lerrangle i jernalderlandsbyen ved Overbygård, Midtjylland og dateret til omkring Kristi fødsel. Truget blev så brugt som ligkiste til det lille et-årige barn efter hans død, og placeret under ildstedet i et af husene. Skikken ved at begrave særlige dyreknogler, keramikskår ved stolperne eller kornfyldte krukker under ildstedet har været udbredt. Men hele menneskelig begravet under ildstedet eller heste- og hundelig hhv. under de hhv. nordlig og sydlige døretrin, hører dog til de sjældne fund. Men lignende “hjemmeofringer” eller symboler er også kendte fra samtidens Romerrige.
GØDNINGSRENDEN i stalden fortæller en hel del om samtiden i de nu mindre treskibede jernalderhuse, sammenlignet med de tidligere, lange en- eller toskibede “bronzealderkollektive” gårde. Pga. det fugtigere og koldere klima samt de konfliktfulde tider, blev det nu vigtigt at samle møj/gødning for at forbedre jordboniteten i de mindre men mere intensivt dyrkede marker, mens ens husdyr blev i god behold under familieenhedens som privatejer, eget tag.
FiskerhusetFiskerhuset
Information om Fiskerhuset: Lethras ekslusive erhvervshjem
I modsætning til de andre principmodelhuse, der samler data fra forskellige udgravningssteder af samme datering, blev Fiskerhuset bygget i 1968, som nøjagtig rekonstruktion af en bestemt hustomte. HUS nr.8 hører til den næste generation efter Bondehusets (hus nr.2), der tog hensyn til husets funktionalitet ift. ruminddeling og tilhørende materiale. Grundplanen er rekonstrueret nøjagtigt fra hustomten nr. X fundet ved lokalitetens Grøntoft, Vestjylland, sluttende første fase (300-200f.Kr.), dvs. dateret fra omkring 200 f.Kr.. Huset adskiller sig markant fra de andre jernalderhuse ved at det ingen stald har, og har fået en anderledes funktionsruminddeling. Som en undtagelse er opholdsrummet nemlig østvendt, mens det vestlige rum antageligvis kunne tolkes som værksted med tilhørende vævevægte, der peger på tekstilproduktion.
Fiskerhusets tag er blevet lappet mange gange siden 1968. I 2008 blev tørvedubleringen fjernet fra husets træværk, der blev tjæret, så huset fik mere luft og duft … og færre mus og rotter. Ellers har de årlige vinterstormskader på mønningen siden 2000 overbevist os om at bruge tørveplader som den mest stabile mønningsmetode, frem for våd havrehalm, der flyver nemt væk og kragetræer, der egentlig tilhører middelalderen. I 2014, blev fiskerhuset endelig tækket på ny.
Det særlige ved Fiskerhuset er dets utrolige lange levetid med kun 2 fuldtækninge siden 1968, i forhold til sin beliggenhed og tagkonstruktion. Med nemlig ingen åbning i taget og til trods for dets placering ved søen, beholder huset en vis fugtighed i sig, der dog sænker de klinede mure og tiltrækker gnav og kryb, men faktisk gavner tekstilproduktionen og tagkonstruktionens holdbarhed: hverken originale spærre eller lægter blev udskiftet ved sidste tækning i 2014.
I bund og grund er Fiskerhuset en meget svær og særlig funktionsbygning at tolke i kontekst, da det oprindelig stod afsides eller udenfor Grøntofts landsbyhegn og -port, med dog mere sengeplads end for et barnløst eller seniorægtepar. Om huset var en funktionsbolig for landsbyens vagt eller en “ungdomshjem” med til tider fornøjeligt besøg, vil vi få det aldrig at vide, men bygningen har haft sin berettigelse.
Fiskerhusets inventarFiskerhusets inventar
DE KALKEDE VÆGGE i værkstedsrummet er ikke blot et moderne forsøg. Helt tilbage til bronzealderen kender man bemalede stykker lerklining. I nogle af de nordjyske såkaldte byhøje – jernalderlandsbyer, der blev bygget samme sted i flere århundreder- har man fundet væg-og sågar gulvkalkning. Kalkmaling havde antageligvis 3 fordele: at pynte og beskytte murene mod vind og vejr, at belyse de mørke og vinduesfattige interiører, og måske begrænse parasitangreb fra f.eks. væggelus.
OPSTADSVÆVET og rundvæv gjorde det muligt at producere fornemme farvede uldtekstiler med meget sofistikerede kippemønstre, som de der blev bevaret på bl.a. moselig.
BondehusetBondehuset
Information om Fiskerhuset: Lethras ekslusive erhvervshjem
Af de første seks jernalderhuse der blev bygget her i somrene 1964 og 1965, er kun ét blevet bevaret ind til i dag: Bondehuset blev rekonstrueret som et såkaldt modelhus, der kompilerer data fra forskellige udgravningssteder af samme datering. Grundplanen er fra den vestjyske jernalderlokalitet Grøntofte fra ca.100 e.Kr. Men dets brolagte stald er rekonstrueret efter Sjælborg ved Esbjerg og Skørbæk Hede i Nordvestjylland.
Bondehusets lange levetid skyldes at det er blevet tækket flere gange. Efter det første arkaiske “Spaghetti-tækketeknik” med hø umiddelbart rettet (fordi utæt) med høtækning med spærrerafter, er bondehuset blevet siden bundtetækket i 1968 (billede) & lægtertækket i 1978. Et par tagbærende stolper blev udskiftet ved indgangen og nye båser indrettet i stalden i 1994. Øst-og vestgavlens klining blev forstærket hhv. i 2005 & 2015, og i 2020 bliver tagets sydside endelig tækket på ny.
Bondehuset som huset nr. 2 blev altså bygget efter Huset nr.1, der egentlig blev flyttet hid fra Hans-Ole Hansens forældres have, hvor rekonstruktionen først stod. Landsbyens første hus blev brændt med vilje i 1967, som vores ældste og mest kendte forsøg i verden (se vores bog Iron Age Houses in Flames fra 2007), og siden er Huset nr.2 så blevet det mest patinerede hus i Lethra, uden omfattende indgreb på dets oprindelige struktur og udseende. De andre bygningstomter kan dog stadig ses som ovale forhøjninger på området, men meget er forsvundet af de i alt 70 bygninger og anlæg, der blev rekonstrueret i jernalderområdet siden 1964.
Bondehuset inventarBondehuset inventar
Om PODIET i forhold til ildstedets lave højde kunne også tolkes som sådan for at fremhæve husindehaverens autoritet, men kunne ligeså godt blive brugt som arbejdsbord om natten eller i vintermørket, med lys fra en fedtlampe, til finere håndarbejde eller madlavning. Ellers ved vi ikke helt nøjagtigt, hvor almindelige skamler og evt. andre møbler eller treskrin og kister var.
NORDDØREN i Bondehuset er noget helt særligt. Den er rekonstrueret efter den eneste hele dør, som man har fundet fra jernalderens Danmark, forkullet i en brandtomt i jernalderlandsbyen ved Nørre Fjand, Vestjylland. Den vidner både om datidens værktøjspræcision og håndværkerens dygtighed til at samle en massiv egedør af to 1,25m lange planker med indbygget døraksel, og med indbefattet svalehalenøgle og krumme forsænkede tværlister.
Hvis dørene er så lave i Bondehuset, skyldes det IKKE jernalderfolkets gennemsnitlige lille højde. Takket være deres sunde, friske og varieret kost har Jernalderfolket faktisk været de højeste mennesker i Danmarks historie før os, med i gennemsnit hhv. 1,75m og 1,62m for mænd og kvinder. Dermed er Bondehuset det varmeste hus i Lethra, med den gode balance imellem luften der strømmer ind, røgen der strømmer ud af den eneste lyr i vestgavlen, og den varme luft der bliver indenfor, takket være de decideret lave døre, som kvæget sagtens kunne passere på knæ!
Oversigt over ugeprogram
Lørdag – Ankomstdag og tidsrejsen
Velkommen i Sagnlandet Lejre!
Ankomst og sikkerhed
Nøgler og ansvar:
En person i gruppen får udleveret og bliver ansvarlig for et sæt nøgler, der åbner hovedporten og leddene ud til jernalderlandsbyen. Disse nøgler bliver afleveres igen til jeres troldmand / -kvinde på afrejsedagen.
Dragterne er af uld og madens grundelementer er korn, mælkeprodukter, kød, fisk, ærter, æbler, svampe, nødder og løg og vilde urter. De vildtvoksende planter får I hjælp til at plukke af jeres lokale jernalderboer som ved hvad der gror i området omkring landsbyen.
NB! Det er vigtigt at I ikke kommer for sent den første dag, så vi har tid til at få alle i dragter og klare andre gøremål. Hvis I ikke kunne nå det, efter ferieplaner eller trafik, hold os venligst underrettet i god tid.
Kl. 09.00 – ankomstKl. 09.00 – ankomst
I ankommer og bliver modtaget af jeres troldmand/-kvinde på Sagnlandet Lejres parkeringsplads. Det er her jeres bil skal parkeres under hele opholdet, så det er vigtigt at I tømmer den helt. Parkering foregår på eget ansvar.
Det er også her I for første gang møder de andre familier. Her er der god tid til at få hilst på alle og drikke en kop kaffe eller te, mens I bliver præsenteret for tidsrejsen, mad- & aktivitetsforslag samt gode råd og regler. I får også vist de moderne opbevarings- og badefaciliteter i ”nutiden”.
Omkring kl. 10.00Omkring kl. 10.00
Fra ca. kl. 10.00 skiftes familierne om at gå op til dragtloftet, for at få udleveret JERNALDERDRAGTER. De erfarne familier få dragter først og går derefter ud i landsbyen. I kommer op på dragtloftet en familie af gangen. Jeres personlige ejendele og kostbarheder kan I selv vælge at beholde under lås i nutiden eller gemme i jeres hus i fortiden, under eget ansvar.
Omkring kl. 12.00Omkring kl. 12.00
Fra ca. kl.12.00 Får I derpå udleveret HUSGERÅD & MADVARER, som I selv skal bære sammen med jeres bagage til jernalderlandsbyen og jeres hus i kurve og på en trillevogn. I landsbyen er der spisning af egen medbragt madpakke. Madpakken skal passe ind i jernaldermiljøet, for så vidt muligt.
Afsted til Jernalderen…
Resten af ugen
Ugeprogrammet kommer an på vind, vejr og hvor mange I er – derfor er der ikke lagt noget fast program. Vil I have en idé om, hvordan den kan se ud, så find afsnittet “På ferie i Jernalderen – et eksempel på ugeprogram” på siden her.
Torsdag – Afskedsdag
Det er på denne dag, I tager tilbage til fremtiden igen. I løbet af formiddagen vil den stå på oprydning af husene indtil det er tid til opholdets sidste aktivitet kl. 14.00.
Mellem kl. 15.00 og 17.00Mellem kl. 15.00 og 17.00
I pakker sammen, skifter ham tilbage til moderne tøj og siger farvel for denne gang.