Krikkebjerghuse er Sagnlandet Lejres 1800-talsmiljø. Det består af to rekonstruerede husmandssteder: Hørhavehuset og Tystruphuset. Begge de originale huse står i dag på Frilandsmuseet.
Til husmandsmiljøet hører husdyr samt marker og haver med tidens planter og blomster.
I Krikkebjerghuse lever husmandskonen Sørine og hendes mand Marius og deres naboer, der altid har brug for hjælp til de daglige gøremål.
Husmandsfolket er raske til at få eleverne i gang med at hugge brænde, fodre dyrene, hente vand og koge grød eller kartofler.
De sætter desuden gang i tidens gode lege, og de fortæller også gerne sagn og eventyr for de yngre elever og perspektiverer til tidens litteratur og politiske forandringer for de ældre elever og børnehavebørn.
De fysiske rammer og fortællinger er med til at fremme elevernes læring og indlevelse i livet i 1800-tallet.
Periode |
Landbotiden |
Områdegenerelle læringsmål |
Eleverne får indsigt i livet på landet i 1800-tallet. Eleverne kan undersøge, perspektivere til egen livsverden og sætte ord på deres førstehåndserfaringer. Eleverne øver sig i historiebrug & kronologiforståelse ved at være med til at skabe historiske senarier. |
Påske, midsommer, høsttid og jul i 1850erne.Årstidernes skiften og særlige traditioner med påske, midsommer, høst og jul var vigtige for 1800-tallets husmandsfolk i Krikkebjerghuse. Eleverne kommer på besøg hos en husmandsfamilie og inddrages i både hverdagens og højtidernes gøremål og skæve historier. Ved påsketid farves æg med planter, og der leges gamle påskelege. Til midsommer bindes midsommerkransen, og der brygges helbredende drikke. I sensommeren skal der høstes til høstgilde. Ved juletid sørges der ekstra godt for grisen og nissen. Hele året skal der fodres dyr, tilberedes mad over åben ild og hentes vand med åg. Dagen slutter altid af med et fælles måltid og en god historie i den hyggelige husmandsstue, hvor erfaringer, viden og oplevelser deles. |
Årets gang og højtider i krikkebjerghuse |
Varighed3 timer fra kl.10.15 – 13.15. Klassen har to instruktører i rolle som husmandsfolk. Forløbet understøtter Forenklede Fælles Mål l i fagene historie, madkundskab, dansk, natur/teknologi og kristendomskundskab. Klassetrin0.- 3. klasse. Maks. 28 elever. Særlige læringsmålForløbet støtter fødevarebevidsthed og madlavningsteknikker fra 1800-tallet og giver mulighed for at fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. |
Prisen for en klasse på maks. 28 elever er 2100,- for forløbet. Læs mere om vores forløb her!
|
I dette forløb kan eleverne komme tæt på forskellige husdyr og opleve børns hverdagsliv med arbejde og leg i 1850erne. Eleverne vil også på levende vis møde husmandsfolkets folketro med Hyldemor, Mosekonen og nissen på loftet. Først skal dyrene passes.Herefter bliver pigerne lært op i at lave mad, og i hvordan uld fra får kan ende med at blive til fine kjoler. Drengene går i huggehuset, hvor der snittes, saves og hugges brænde. Når maden er færdig, samles alle rundt om langbordet til et fælles måltid i den stemningsfulde bondestue. Her fortæller husmandsfolket forunderlige historier fra livet på landet i gamle dage, sagn og eventyr for de yngre elever og børnehavebørn og perspektiverer til tidens litteratur og politiske forandringer for de ældre elever. Erfaringer, viden og oplevelser deles. |
Husmandsbørn i 1850erne |
Varighed3 timer fra kl.10.15 – 13.15. Klassen har to instruktører i rolle som husmandsfolk. Forløbet understøtter Forenklede Fælles Mål i fagene historie, madkundskab, håndværk og design, kristendomskundskab. Klassetrin0.- 6. klasse. Maks. 28 elever. Særlige læringsmålForløbet støtter fødevarebevidsthed og madlavningsteknikker og giver mulighed for at fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår i landbotiden. Eleverne kan anvende redskaber og værktøjer i forhold til produktets form og funktion. |
Prisen for en klasse på maks. 28 elever er 1375,- for forløbet. Læs mere om vores forløb her!
|