Kystjægerne flytter ind i Stenalderområdet Athra (Ertebølle)!
I uge 29 (14.-20. juli) åbner vi dørene til kystjægernes sommerboplads i Athra. Oplev hvordan de forberedte sig til fiskeriet, ordnede fangsten og brugte flækkeknive til at bearbejde fiskeskind, som blev garvet til brug.
Prøv selv – kom og lav dit eget armbånd i bast eller form en fiskekrog som i stenalderen. Se hvordan man lavede fiskeruser til at fange dagens middag. Vi glæder os til at dele fortidens teknikker med dig!