Din kurv er lige nu tom!

Fremstilling af tarmtråd til brug ved syning af skindkappe
Lone Blom Kristensen og Nanna Kirkeby, Vingsted jernalder, Vejlemuseerne
I forbindelse med en tilføjelse til Kulturmuseets udstilling om Haraldskærkvinden blev der i efteråret 2023 lavet en rekonstruktion af en del af hendes meget velbevarede skindkappe.
Det rekonstruerede stykke af skindkappen er ca. 20×30 cm og udgør et eksempel på de forskellige syninger, der er brugt både til forstærkning af kant og til sammensyning af de enkelte skindstykker.
Til dette formål blev der gjort eksperimenter med fremstilling og brug af lammetarm som sytråd.
I oplægget vil vi komme ind på både de forskellige arbejdsprocesser – skrabning, spinding og opspænding – i fremstillingen af tarmtråden og forsøgene med syningen af de forskellige sting.
Dette forsøg belyser desuden relevansen af den eksperimentelle tilgang til den arkæologiske videnskab, hvor håndværk og arkæologi mødes.