Din kurv er lige nu tom!
Et anlæg bliver til
Camilla Fraas Rasmussen og Sofie Nielsen, SAXO-instituttet, Købenavns Universitet
I vores oplæg fortæller vi om processen bag rekonstruktionen af et firstolpeanlæg; både vores opstart, det at finde materiale, men også samarbejdet undervejs, den fælles registrering og helt til slut vores efterarbejde, som bestod af databehandling og at skrive en beretning.
Oplægget har en reflekterende tone, og vi kommer ind på både svar og ubesvarede spørgsmål.
- Hvordan ser det firstolpeanlæg ud som der skal bygges?
 - Hvordan registrerer man uden en fast køreplan?
 - Hvordan håndterer man datasæt, som svinger mellem kvalitativ data- og kvantitativ dataindsamling?
 
Under oplægget udfoldes disse spørgsmål.
Vi vil fortælle om vores erfaringer med publikums inddragelse og formidling. Vi vil reflektere over vores registreringsmetoder og processen “learning by doing”.
Vi vil også komme ind på vigtigheden af standardisering under registrering, da vi senere har siddet med databehandling. Til sidst vil vi præsentere projektets anden del, og hvad vi vil gøre anderledes.