Din kurv er lige nu tom!

Arkæologi i praksis: Rekonstruktion af en grønlandsk hundeslæde
Emma Vitale, GLOBE-instituttet, Københavns Universitet
Hundeslæden var et af de vigtigste transportmidler i det forhistoriske Grønland og var en central forudsætning for udbredelsen af præ-Inuitkulturen på tværs af det nordamerikanske Arktis.
Alligevel ved vi ikke særlig meget om teknologien bag de forskellige typer af hundeslæder.
Som en del af min forskning brugte jeg derfor en forårssæson i den vestgrønlandske by Sisimiut på at rekonstruere en hundeslæde fra 1930’erne og prøvekøre den med et spand slædehunde, for at udforske forholdet mellem viden og teknisk praksis.
For det er først, når man selv har bygget en genstand, at man lægger mærke til alle detaljerne.
Men hvad kan vi så bruge de nye indsigter til? Ja, måske kan vi på sigt gøre noget usynligt synligt.
Den praktiske viden, man opnår ved selv at bygge en slæde, kan blandt andet bruges til at identificere potentielle hundeslædedele i de ofte meget fragmenterede arkæologiske fund i Grønland.
Arkæologisk har den materielle kultur stor betydning, og disse objekter er med til at afdække fortidens sociale mønstre og praksisser.