Din kurv er lige nu tom!

Anvendelsen af husrekonstruktioner i identificering af arkæologisk hustømmer
Magnus Hjorth Jørgensen, Nationalmuseet
Kan man anvende rekonstruktioner af huse, hvis tagkonstruktionen intet arkæologisk forbillede har, i identificeringen af genanvendt arkæologisk bygningstømmer?
Grundet bevaringsforholdene er vores viden om tagkonstruktionen i det treskibede langhus minimal.
Med udgangspunkt i tømmeret, fundet under en brolagt vej fra lokaliteten Varpelevvej II, vil jeg i dette oplæg, på baggrund af nye 3D-scanninger og dateringer, diskutere hvorvidt tømmeret er genanvendt.
Yderligere vil jeg diskutere det genanvendte tømmers mulige anvendelse og placering i relation til det treskibede langhus, med udgangspunkt i identificeringen af en mulig højrem og tværbjælke i tømmeret fra Varpelevvej II.
Dette gøres igennem en komparativ analyse af det rekonstruerede langhus, hus 17 fra Sagnlandet Lejre, opført i 1989 af Bente Draiby m.fl.