Er du i bil?

⋆ 300 gratis parkeringspladser – lige ved indgangen

Sagnlandet Lejre ligger midt mellem Sjællands bløde bakker, kun syv kilometer fra Roskilde. Du kan køre hertil fra alle dele af Sjælland på under en time.  Der er god plads til bilen, da Sagnlandet har cirka 300 parkeringspladser lige ved indgangen.

 

Er du med tog og bus?

I hovedsæsonen (se åbningstider) kører der tog og bus hele vejen til Sagnlandet.

Tag toget til Lejre station, og stå på bus 233. Den kører direkte, og afgangstiderne passer med toget til og fra København.  Du kan finde hele køreplanen for Bus 233 på DOTs hjemmeside.

Hvis vejret er til det, kan man også tage cyklen noget af vejen – det er en smuk tur.

Om vinteren er der dog ingen rutebus til Sagnlandet Lejre. I stedet kan man bestille Telebus 875, der gerne kører turen herud fra Lejre Station. Prisen er den samme som en almindelig busbillet – du kan bruge dit Rejsekort i Telebussen.
Telebussen kører desuden også resten af året, hvis man har behov for specialkørsel frem og tilbage til Sagnlandet Lejre.
Telebussen kan bestilles på telefon: +45 70 20 78 29.
Du kan læse mere om Telebussen på DOTs hjemmeside.