Hop til indholdet

Webshop

  • Dansk
  • English
10.00-17.00 KØB DIN BILLET ONLINE TIL 2022
Sagnlandet lejre logo
0

Kurv

Tilbage Sagnlandet lejre logo
  • Besøg os
    • Åbningstider
    • Priser
    • Tilgængelighed
    • Butik
    • Café Hvidesøhus
    • FAQ
    • Find vej
    • Parkering
    • Støt Sagnlandet Lejre
  • Oplevelser
  • Dagsprogram
  • Bliv fortidsfamilie
    • Hop ind i Jernalderlivet
    • Tag på ferie i vikingetiden
    • Smag på 1800-tallet
  • Skoler
    • Undervisningsforløb
    • Undervisning i Stenalderen
    • Undervisning i Jernalderen
    • Undervisning i vikingeområdet
    • Undervisning i båldalen
    • Undervisning i 1850’erne
    • På egen hånd i Henrik Harpestrengs have
    • Lejrskoler
    • Sagnlandet Lejre drager ind i skolerne
  • Rundvisninger
  • Virksomheder
  • Viden & forskning
    • Danmarks største vikingehal
    • Forskning i vikingetid
    • Bag om Sagnkongernes verden
    • Nyt om kongehallen
    • Sagnlandet Lejre hædret med Amalienborgprisen og 300.000
    • Kongehallen modtager Snedkerprisen 2020
    • Kongehallen åbnede 17. juni 2020!
  • Om sagnlandet
    • Job i Sagnlandet Lejre
    • Erhvervsklub/sponsorer
    • God fondsledelse
    • Kort over Sagnlandet
    • Organisation og vpac
    • Sagnlandets historie
    • Vision og mission
  • Kontakt
    • Find vej
    • Venneforening
    • Glemte sager
    • Oplevelser i Lejre-området

Vikingemarked og Sagnkongefestival

Hver dag hele efterårsferien!

Mød købmænd, krigere og kyndige håndværkerne, når Sagnlandet Lejre inviterer til Vikingemarked og Sagnkongefestival ved Kongehallen.

Få vind i håret, bålduft i næsen og gå på opdagelse blandt tilrejsende vikinger og jernalderkrigere når Sagnlandet Lejre hele efterårsferien starter en ny tradition og slår dørene op til Vikingemarked og Sagnkongefestival ved Kongens prægtige mjødhal. Lad jeres sanser føre jer tilbage til vikingetidens daggry, til en tid hvor jernalderens hårdtslående krigerhøvdinge for første gang begyndte at støtte op om en fælles kongemagt, og hvor mod, krigslist, diplomati og måske vigtigst af alt: gavmildhed og gaver af glitrende guld forvandlede jernalders samfund.

Træd ind i en verden hvor magt blev vist gennem prægtige haller, skinnende våben og en overflod af handelsvarer fra nær og fjern. Gå på opdagelse blandt de handlende vikinger som faldbyder alt fra smykker til våben. Mød bronzestøberen, træhåndværkeren og krigerne i deres glitrende udrustning. Besøg Kongehallen, lad jer imponere af datidens bygmeste. Tag plads på bænkene ved den store langild og hør historiefortælling om konger og heltegerninger fra de ældste sagn og sagaer eller lad lyden af blæsebælg og hammerslag trække jer forbi det stråtækte grubehus hvor smeden arbejder på kongens ny pragtspyd.

 

Læs mere og se det fulde dagsprogram for lige den dag i efterårsferien I planlægger at tage afsted. (Dagsprogram opdateres løbende gennem uge 39. Husk at vælge måned og dato i kalenderen.)

 

 

 

 

 

 

Den sidste jernalder og den første vikingetid

Hele efterårsferien sætter Sagnlandet Lejre fokus på tidsperioden fra år 536 og til og år 1050. Perioden dækker den sidste del af jernalderen – det som arkæologer kalder Yngre Germansk Jernalder – og hele Vikingetiden.
Det var en tid med store forandringer, hvor samfundet gik fra at bestå af små landsbyer med hver sin lokale høvding, til at samles under fyrster og konger, og hvor magten var både stærk og sårbar. Det var en tid hvor skjalde spillede og fortalte i store mjødhaller, og hvor mange af de sagn og sagaer som middelalderens skrivere har bevaret for eftertiden har deres rødder.
Slutningen af jernalderen er den tid, hvor fundamentet til det vi i dag kalder Vikingetiden blev lagt. Det er en tid præget af en klimakatastofe, så forfærdelig at man i dag gætter på den er inspirationen til vikingernes forestilling om Fimbulvinteren, der er optakten til Ragnarok og verdens undergang. Og det er en tid hvor et imponerende og storladent krigeraristokati tager form. Det er de krigerstammer, som vikingetidens samfund vokser frem af, og som er baggrunden for at vi i vikingetidens begyndelse for første gang ser noget, der ligner en decideret kongemagt i dele af det vi i dag kender som
Danmark.

Køb billet og besøg os i efterårsferien

Køb billet og besøg os i efterårsferien

 

  • Entré 2022 – Barn, 3-11 år.

    115,00 DKK
    Læs mere
  • Entré 2022 – Voksen, 12+ år.

    175,00 DKK
    Læs mere

Danmarks største vikingehal

Fascinerende fund fortæller en virkelig historie

På et smukt bakkedrag i Sagnlandet Lejre ligger den genskabte udgave af den største kongehal vi kender fra vikingetiden i Danmark. Resterne af den originale bygning blev udgravet under tre kilometer fra Sagnlandet Lejre, på en mark i landsbyen Gl. Lejre. Her havde arkæologer af flere omgange været travlt beskæftiget med at udgrave sporene af en imponerende bebyggelse, som strækker sig fra jernalderen og langt ind i vikingetid.

I 2009 dukkede resterne af Danmarks største vikingetidshus frem af mulden. Med lidt over 60 meter fra gavl til gavl var hallen cirka lige så langt som en moderne foldboldbane er bred, og med sine rækker af store, tykke stolper har konstruktionen kunnet støtte en bygning med en loftshøjde på over 10 meter. Med sine over 600m2, er den store kongehal et enestående vidnesbyrd om kulminationen af nordisk arkitektur og håndværk i vikingetiden.

Den enorme kongehal og de mange andre imponerende fund fra jernalder og vikingetid tyder på, at Gl. Lejre har haft en helt særlig stilling i sin samtid. Måske endda som hovedsæde for samfundets top i en tid, hvor Danmarks står på tærsklen til vikingetid og kongemagt.

Selv i sagaer, sagn og andre skriftlige kilder har Lejres betydning sat sig spor. Ofte bliver stedet sat i forbindelse med den mytiske sagnkongeslægt, Skjoldungerne, som ifølge sagn og saga inkluderede kongerne Skjold, Roar, Helge, Rolf Krake, Regnar Lodbrog og Harald Hildetand. Historier som i sig selv er myter, men som, sammen med de arkæologiske fund, vidner om Lejres betydning i jernalder og vikingetid.

Den genskabte kongehal er en del af det rekonstruerede vikingemiljø i Sagnlandet Lejre. Et genskabt miljø som, med kongehallen som området hjerte, i fremtiden bliver fyldt med spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Vi glæder os til fremover at kunne tage jer med på tidsrejse – tilbage til tiden omkring vikingetidens begyndelse!

 

 

Summer 2022

Low-season (spring)
30. april – 26. june
10.00-17.00 tues-sun
Summer (high season)
27. june – 7. august
10.00-17.00 all days
Low season (late summer)
9. august – 25. september
10.00-17.00 tues-sun

FALL 2022

15. october – 23. october 11.00-16.00 all days

CHRISTMAS 2022

26-27 november sat-sun 11.00-16.00
3-4 december sat-sun 11.00-16.00
10-11 december sat-sun 11.00-16.00

information

Sagnlandet Lejre

Slangealleen 2
4320 Lejre

CVR: 33247257

Tlf: +45 46 48 08 78

E-mail: kontakt@sagnlandet.dk

Se fødevarestyrelsens smileyrapporter

Privatlivspolitik – cookiepolitik – handelsbetingelser

Sign up to our Newsletter

BUY YOUR TICKET ONLINE

Du er blevet tilmeldt vores nyhedsbrev uden problemer!

Designet af Standoutmedia
X