Undervisning i stenalderen

For hver ende af jægerstenalderområdet møder grupperne på skift to forskellige jæger-samler-kulturer, der illustrerer den knap 10.000 års lange udvikling i mellemtiden, fra de nomade rensdyrjægere i Bromme-kulturen (ca.11.500-10.500 f.Kr.) til de semi-nomadiske kystjægere fra Ertebølle-kulturen (5.400-3.900 f.Kr.), der hovedsaligt levede af fangst og fiskeri og brugte faste sommer- og vinterbopladser. Eleverne møder undervisernes karakterer og deres stenalderverdner igennem dialog, fortælling, demonstration og prøv-selv aktiviteter. Illustrative genstande, der åbner op for mange aspekter af stenalderfolkets hverdagsliv, giver mulighed for undren og samtaler i relation til teknologi, billedverden og troformer, madkultur og familierelationer.

I sen-istiden møder eleverne et stenaldermenneske, der vil vise, hvordan man skal slæbe og pakke udstyret på en travois til sin vandring efter rensdyrenes horder og parringssteder. Eleverne er med til at slå teltstrukturen op. Derefter bliver der demonstreret, hvordan man tænder ild på stenaldervis, hugger og skæfter flint, før eleverne selv kan prøve at skyde langpile med kastetræ efter en rensdyrtrofæ. Der bliver vist og sanset, hvordan man nedlægger dyret, garver skindet og syr det til dragtdele. Der er fokus på fremstilling af jagtredskaber, mobilitet efter vildt og planteføde og optimal udnyttelse af rensdyret, som hovedkilden for mad og materiale.

Undervejs   fortælles om livet i klanen, og eleverne involveres i stenalderens verdensforestilling evt. med musiske indslag.

Efter en madpakkepause på et kvarter midtvejs i forløbet, skifter grupperne tidsverdner, hvor de møder et andet stenaldermenneske ved sommerbopladsen Athra i Ertebølletiden og istidsteltet. Der bliver fortalt om de forladte lejre og hytter langs jægernes veje, samt om de farer og trusler, der har kastet dem på flugt. På vej igennem et landskab i forandring lærer eleverne at liste og spotte de vigtige planter til føde og fiberflet. Lidt efter lidt bliver der vist menneskets aftryk på landskabet, fra fangstgraven i skoven til fiskegærde i søen. Når eleverne ankommer til Athra, vil de være med til at pakke en stammebåd, og høre om, hvordan man lander og udnytter ressourcerne bedst ved en sæsonboplads. Der bliver vist stenalderøkser, som eleverne selv kan afprøve. Der bliver snoet bast-snor til fiskeline og flettet fiskegærde. Der kan også vises, hvordan man laver fiskekro,g og hvor og hvornår man kan fiske. Eleverne kan træne med at kaste med harpun og sprede fiskenet. Undervejs fortælles om stamme og klan og mødet med indvandrerne fra syd med både avlsdyr og keramikkrukker fuld af såsæd.

Sidst i forløbet samles hele klassen på neutral grund og udveksler erfaringer og viden. Der bliver sat ord på deres oplevelser, og underviserne træder evt. ud af rollen for at komme i dialog med eleverne vedrørende deres overvejelser for immaterielle, uskrevne kilder og for det forhistoriske hverdagsliv, de selv har været en del af i et par timer. Et musisk indslag besegler klassens samhørighed som stenalderstamme, inden eleverne tager afsked med deres stenalderværter og drager tilbage til nutiden..

De første jægere og fiskere i Danmark

Varighed

3 timer, fra kl. 10.15 – 13.15.
Klassen har to instruktører, som arbejder i roller som stenalderfolk.
Forløbet understøtter Forenklede Fælles Mål i fagene historie, samfundsfag, geografi, madkundskab.
Historiekanon: Ertebøllekultur

Klassetrin

3. – 6. klasse.
Forløbet tilrettelægges, så eleverne får alderssvarende opgaver. Max. 28 elever.

Særlige læringsmål

Forløbet giver mulighed for at fortolke og forstå værdier, kultur og levevilkår i stenalderen. Eleverne kan anvende redskaber og værktøjer i forhold til produktets form og funktion. Eleverne kan få styrket deres evne til indlevelse og identifikation. De kan lære om istidskulturen med al dens transkontinentale paratviden.