Tilmelding for presserepræsentanter

Alle presserepræsentanter skal være tilmeldt og bekræftet senest mandag den 15. juni kl. 12. Grundet forholdsregler mod CoVid-19 er der et begrænset antal pladser til pressen. Hvert medie kan repræsenteres af maksimalt 2 personer, svarende til én fotograf og én journalist/reporter per medie. Repræsenteres et medie af mere end én person, skal hver repræsentant tilmeldes seperat. Det officielle arrangement starter kl. 14 med Hendes Majestæt Dronningens ankomst og varer til kl. 16. Dagens programpunkter kan ses herunder. Oversigtskort med placeringer af pressepools og streaming kameraer, samt info om mulighed for adgang til videomateriale fra Sagnlandet Lejress streaming kameraer fremsendes til alle tilmeldte, efter kl. 12 mandag den 15. juni når fristen for tilmelding er udløbet.

    

Program for den officielle åbning af Kongehallen i Sagnlandet Lejre

 

14.00:            Det officielle program for åbningen starter!

 

  • Dronningen ankommer til Sagnlandet Lejre.
  • Velkomst ved Sagnlandet Lejres bestyrelsesformand Kristian Kristiansen
  • Tale ved A. P. Møller Fondens bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla på vegne af begge donerende fonde.
  • Tale ved Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen
  • Musikalsk indslag
  • Overrækkelse af Amalienborgprisen og Amalienborgmedaljen. Overrækkelse ved Hendes Majestæt Dronningen, formand for Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
  • Tak ved Sagnlandet Lejres direktør Lars Holten og introduktion af den officielle indvielse af Kongehallen
  • Snoren klippes og Danmarks største vikingehal åbner!
  • Sagnlandet Lejres direktør, Lars Holten, guider Dronningen og de øvrige officielle deltagere rundt i den nyåbnede kongehal
  • Historisk tableau og sagnfortælling i Kongehallens storslåede Salsrum (foto mulighed fra pressepool 2 som er placeret i dette rum
  • Afslutning og tak for i dag.