VIKINGEMILJØ 920 e.v.t.

Besøg Vikingemarkedspladsen Ravnebjerg

Eleverne begiver sig på en tidsrejse til årene omkring 920 ­ en brydningstid, før Jellingstenen blev rejst og før danerne blev kristne. Der er en begyndende statsdannelse og en verden, der åbner sig fra nær og fjern. Undervisningen giver eleverne indtryk af et vikingemiljø, hvor hverdagslivet krydres med besøg fra fjerne egne. I kommer som fostersønner og fosterdøtre til Ravnebjerg og deltager i små optrin omkring handelsaktiviteter, omgangsformer, tro og magtforhold. Instruktørerne arbejder i roller som vikinger. Klassen bliver delt i en pige­ og drenge­ gruppe.

Ravnebjerg tilbyder dagsforløb af enten 1½ eller 3½ times varighed og lejrskoleophold med op til fire overnatninger.

Al madlavning foregår efter anvisning udendørs over bål og i lerovne.
I tilknytning til vikingeområdet Ravnebjerg findes Multihuset med køkkenfaciliteter til forråd, køleskab, elkedel og kaffemaskine, samt toiletter, omklædningsrum og bad.

Ved booking med overnatning vil I ca. en måned inden jeres besøg få tilsendt praktiske oplysninger om opholdet.

Vikingeområdet Ravnebjerg er åbent for ophold, også når resten af Sagnlandet Lejre er lukket. Det er muligt at tilmelde sig to år frem.