JERNALDERLANDSBYEN LETHRA 200 f.v.t – 200 e.v.t
Jernalderlandsbyen Lethra er en rekonstruktion af en mindre landsby fra tiden mellem år 200 f.v.t. – 200 e.v.t
Med et undervisningsforløb i Lethra oplever eleverne en rejse 2000 år tilbage i tiden, hvor jernalderfolket i Danmark lever i små høvdingesamfund, mens Kejser Augustus hersker i Romerriget.
Klassen bydes velkommen i et bondesamfund, med beboelseshuse, et vævehus, en træsmedje og en smedje med jernudvindingsplads. Der er flere små bygninger, dyrkede marker, overdrev, en stemnings fuld offermose og en gravplads. Flere af landsbyens beboere har stiftet bekendtskab med romerne på godt og ondt. Som øjenvidner kan de berette om deres oplevelser.