UGE 32 – Sommerferie i vikingetiden (2-5 personer)

3.550,00 DKK

Tag på tidsrejse og hold sommerferie i vikingetiden!

Har I og jeres børn eller børnebørn mod på at bryde gamle vaner og opleve noget helt særligt denne sommer?
Så kan Sagnlandet Lejre byde på en anderledes tidsrejse tilbage til den tidligste vikingetid.

For helt almindelige familier
Fortidsferier i Sagnlandet Lejre er for helt almindelige familier, som har lyst til og mod på at tilbringe en del af deres ferie i et af vores rekonstruerede miljøer.
Fortidsfamilierne udgør en vigtig del af Sagnlandet Lejres formidling og kulturhistoriske forsøg. De er med til at levendegøre områderne, formidle om blandt andet egne erfaringer til publikum, hjælpe med at holde strukturerne ved lige, deltage i reenactment-begivenheder og i kulturhistoriske forsøg.

I behøver ikke være en traditionel kernefamilie for at blive fortidsfamilie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens være en del af jeres jernalderfamilie. 

En uge som fortidsfamilie er en all-round oplevelse, der kan mærkes i hele kroppen og er en uforglemmelig uge, hvor I som deltagere lærer en masse om fortiden, gamle gøremål og håndværk – og om egne evner og grænser. Et ophold som vikinger egner sig til stort set alle. Og særligt godt til jer, som ikke før har prøvet ferielivet som tidsrejsende. Her er ekstra tid, ekstra hænder og ekstra kort til Sagnlandet Lejres moderne faciliteter. Og to udflugter undervejs – en i vikingeskib og en i hestevogn.

Vis mere

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 700-1 Varekategorier: ,

Beskrivelse

Tag på tidsrejse og hold sommerferie i vikingetiden!

Har I og jeres børn eller børnebørn mod på at bryde gamle vaner og opleve noget helt særligt denne sommer?
Så kan Sagnlandet Lejre byde på en anderledes tidsrejse tilbage til den tidligste vikingetid.

For helt almindelige nutids-mennesker
Fortidsferier i Sagnlandet Lejre er for alle som har lyst til og mod på at tilbringe en del af deres ferie sammen med andre ferievikinger i et af vores rekonstruerede miljøer.
Feriegæster i vikingetiden er med til at levendegøre områderne som en del af Sagnlandet Lejres kulturhistoriske forsøg og formidle om blandt andet egne erfaringer til publikum.

I behøver ikke være en familie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens tage med på vikingeferie. Sammen med de andre tidsrejsende vikinger danner I et fællesskab, og man kan sagtens komme som enkelt mor eller far med børn eller en bedsteforældrer med børnebørn.

En uge på vikingeferie er en all-round oplevelse, der kan mærkes i hele kroppen og er en uforglemmelig uge, hvor I som deltagere lærer en masse om fortiden, gamle gøremål og håndværk – og om egne evner og grænser. Undervejs lærer I om jer selv og om hinanden og en uge på vikingeferie er en uge for både unge og gamle, der fremmer sociale relationer og hvor I får ny viden om vikingernes liv og gøremål.

 Et ophold som vikinger egner sig til stort set alle. Og særligt godt til jer, som ikke før har prøvet ferielivet som tidsrejsende. Her er ekstra tid, ekstra hænder og ekstra kort til Sagnlandet Lejres moderne faciliteter. Og to udflugter undervejs – en i vikingeskib og en i hestevogn.

 

Livet som vikinger

Ok, ok – vi indrømmer det: en ferie som vikinger i Sagnlandet Lejre er knap så krigerisk som virkeligheden var for toppen af datidens samfund. Selvom dagene byder på krigertræning og kampteknik for alle der har lyst, er det en afslappende såvel som oplevelsesmæssigt hårdslående og uforglemmelig oplevelse.

På ferie i vikingetiden
Som feriegæster i vikingemiljøet kommer til at leve som vikinger på markedspladsen Ravnebjerg og i området omkring Sagnlandet Lejres nyopførte kongehal, der er en genskabt udgave af den største bygning fra vikingetiden fundet i Danmark. Næsten som en sommerhøjskole, hvor I får ny viden om vikingernes liv og levned helt ind under huden med masser af sjove og praktiske arbejdsopgaver, fagligt input, fortællinger og hyggeligt samvær.

En aktiv fortidsferie med masser af nærvær
En vikingeferie byder på masser af sjove og praktiske og arbejdsopgaver og I lærer nyt om vikingernes arbejdsprocesser og materialer. I kan afprøve vikingernes idræt og våbenkunst og lave små og store sysler i uld, træ, skind og metal. Opholdet inkluderer to udflugter, en tur på togt med vikingeskib og en tur med hestevogn ud i det skønne herregårdslandskab omkring Sagnlandet Lejre. Maden tilbereder I på vikingemanér på bål. Ugen byder på fælles oplevelser, nye udfordringer og masser af nærvær.

Når I ankommer
Når I ankommer mandag morgen, bliver I modtaget af en af Sagnlandet Lejres vikingeformidlere ved indgangen. Herefter er der en fælles velkomst, hvor vi introducerer hinanden, og bagefter får I en rundvisning både i vikingemiljøet, hvor I bliver indkvarteret og i Sagnlandet Lejres moderne faciliteter og bekvemmeligheder. På Dragtloftet får I hjælp til at skifte ham fra top til tå til til vikingetøj. Dragterne er af hør og uld.

Vikingerne har sørget for det første vikingemåltid, I skal nyde. Resten af dagen går med at I finder jer tilrette i jeres nye liv. Der er der ild-tænding, tilberedning af jeres aftensmad og der bliver sat små lege og dyste i gang, for at lære hinanden bedre at kende.

Når I flytter ind
Hos vikingerne får I husly i vores fine, nye hirdshus eller i vores små osebergtelte på markedspladsområdet ved Kongehallen. Sengelejet i teltene er hævet fra jorden med halm og bløde soveskind og plads til en lille familie. Hirdshuset er delt i tre sektioner med separat indgang til sovestederne med henholdsvis 5, 6 og 5 alkover. I alkoverne er der soveplads til 3-4 personer med en ekstra soveplads på hemsen. Alkoverne har madras, skind eller tykke uldtæpper som ligge-underlag. Soveposer har I selv med og jeres oppakning kan i dagtimerne gemmes væk i en skuffe under sovepladsen.

Under opholdet
Ugen igennem skal I være sammen med Sagnlandet Lejres gæve vikingefolk og ugens andre vikingefamilier. Et ophold som vikinger i Sagnlandet Lejre egner sig til helt almindelige familier, og flere generationer med både bedsteforældre og forældre i deres bedste alder med børn og børnebørn. Børn skal være fra 4 år og opefter. HVer uge er der en god gruppestørrelse ferievikinger i alle aldre.
Alle fortidsferier er inklusiv kost, og Sagnlandet Lejres vikinger har sørget for forråd til alle måltider, inden I kommer. Maden bliver tilberedt og spist ved ildstedet på Kongepladsen. Frokosten laver I i fællesskab med god hjælp fra de lokale sagnlandsvikinger. I og ugens andre familier skiftes til at lave mad. Morgenmad og aftensmad står I selv for. De lokale vikinger giver råd og vejledning og stiller råvarerne frem.

Hvem er I?
For at tage på ferie i vikingetiden skal I være en gruppe på 2-5 personer. Gruppen skal indeholde minimum 1 voksen over 18 år.  I behøver ikke være en traditionel kernefamilie. Venner, naboer, bedsteforældre og ekstra børn kan sagtens være en del af jeres jernalderfamilie. Børnene skal være fra 4 år og opefter, da de bør være lidt uafhængige af de voksne. Et ophold som vikinger egner sig til stort set alle. Og særligt godt til jer, som ikke før har prøvet ferielivet som tidsrejsende.

Pris – Tag på tidsrejse til vikingetiden
En ferie i vikingetiden i Sagnlandet Lejre booker man lidt på samme måde som man flybillet og overnatning. Et ophold som vikinger koster 3550 DKK per voksen (inkl. moms) og 2000 DKK (inkl. moms) per barn mellem 4 og 11 år.
Det svarer til 710 DKK per døgn for voksne og 400 DKK for børn mellem 4 og 11 år.

Prisen dækker husly, kost, materialer, instruktioner og vejledninger  under hele opholdet samt udgifter i forbindelse med udflugter. (Inkluderer dog ikke en transport til vikingeskibene i Roskilde).

 

X