Læs abstracts til alle oplæg nederst på siden

Eksperimentet som forudsætning for progressiv arkæologisk praksis

Stefanie Langaa, SAXO-instituttet, Københavns Universitet

 Progressiv: ‘Fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde’
– Den Danske Ordbog [tilgået 11.01.2024]. 

Med udgangspunkt i mit speciale og i min nuværende forskning vil jeg præsentere nogle, måske, anderledes måder at arbejde med eksperimentalarkæologi på, hvor ‘eksperimentet’ tager udgangspunkt i undersøgelsen af, hvor grænserne for den arkæologiske praksis går. Med denne præsentation ønsker jeg at åbne op for diskussion om, hvorvidt den arkæologiske vidensdannelse kan have gavn af en hengivenhed til den eksperimentale proces; til langsomhed; til at fare vild; til usikkerhed; til fejl; og ikke mindst til åbne erkendelser.

Eksperimentalarkæologi har interesseret mig siden jeg blev introduceret for emnet som arkæologistuderende. Jeg anerkender hensigten med kontrollerede og/eller kontekstuelle eksperimenter, hvor bevisførelse og en overordnet positivistisk tilgang til metode og teori er centreret omkring opstillingen af forklarings -og fortolkningsmodeller. Jeg vil dog gerne udfordre måden, hvorpå vi opfatter begrebet ‘eksperimentalarkæologi’ ved at spørge: Kræver al progression i den arkæologiske praksis ikke en vis forankring i eksperimentet?

Kontinuitet, forandring og fremtidige forsøg:
to fuldskala rekonstruktioner af skibsfundet, Skuldelev 3

Tríona Sørensen, Martin Rodevad Dael og Søren Nielsen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Oplægget vil præsentere museets arbejde med to rekonstruktioner af samme skibsfund, med fokus på den udvikling der er sket i vores metodiske tilgang til rekonstruktionsarbejdet. En udvikling, som afspejles i de ligheder og forskelle, der er mellem de to udgaver af Skuldelev 3, og som danner grundlaget for fremtidig udforskning af skibets sejlegenskaber, funktion og kulturhistoriske kontekst.
I 1984 blev Vikingeskibsmuseet i Roskildes første fuldskala rekonstruktion af et vikingeskib søsat. ROAR EGE, som skibet blev døbt, var en rekonstruktion af skibsfundet Skuldelev 3, og blev startskuddet på de efterfølgende 40 års eksperimentalarkæologiske arbejde med at bygge sejlende rekonstruktioner af alle fem Skuldelevskibe.
Efter 32 års tjeneste på vandet og med mange sømil under kølen gik ROAR EGE endelig i land i 2016. Året efter blev kølen lagt på en ny rekonstruktion af Skuldelev 3 og et nyt projekt – Gensyn med Skuldelev 3 – begyndte på museets bådeværft. Resultatet af dette projekt, ESTRID BYRDING blev søsat i 2022.

Tværfagligt samarbejde i eksperimentelarkæologien – fra en håndværkers synspunkt

Lucas Garbrecht Overvad, Sagnlandet Lejre

Når man, som led i eksperimentelarkæologiske undersøgelser, ønsker at genskabe arkæologiske genstande og forstå processerne til dets tilblivelse, dets funktion og liv, kan det forudsætte at der sættes et niveau af håndværksmæssig kunnen og materiale forståelse i spil.
Nogle gange vil dette være helt og alene op til arkæologen, hvis materialet eller håndværket ikke længere eksisterer, eller hvis arkæologen selv har de nødvendige færdigheder.

Er dette imidlertid ikke tilfældet, kan eksperimentelarkæologen vælge at alliere sig med en eller flere personer, der med en baggrund inden for et givent håndværk, kan bidrage med håndværksmæssig faglighed.

Mit oplæg har til formål at undersøge, med udgangspunkt i egne praktiske erfaringer, følgende spørgsmål:

• Hvilke fordele kan dette samarbejde på tværs af faglighed have?
• Er der muligheder for at kunne styrke disse samarbejder imellem arkæologer og håndværkere endnu mere i fremtiden?
• Hvilken betydning har det hvis håndværkeren har intet kendskab til arkæologi, har kendskab til arkæologi eller hvis håndværkeren selv er arkæolog?
• Hvordan kan man som håndværker drage nytte af eksperimentelarkæologien?
• Hvilke metodiske faldgrubber vil der være for både håndværker og arkæolog?

Vikingernes harpe – en rekonstruktionsrejse

Maria Ojantakanen, Vikingelandsbyen i Albertslund

I 1998 byggede frivillig Viggo Bach Nielsen Vikingelandsbyens første lyre som et bud på vikingernes harpa.
Men da instrumentet skulle tages i brug i formidlingen, viste det sig, at rekonstruktionen ud fra arkæologiske fund kun var startskuddet til en lang række faglige spørgsmål – en række hvis ende endnu ikke er nået, her 26 år senere.

Det har også været en øvelse i at gå tilbage i egne spor og at opdage og sætte spørgsmålstegn ved egen praksis. F.eks. afhænger klangen af strengenes materiale og stemning – og de er hver især afhængige af tekniske løsninger ved selve instrumentets rekonstruktion.

På samme måde afhænger lyrens spilletekniske muligheder af instrumentets stemning og klangkapacitet. Hvert valg bygger på formodninger, der også bygger på formodninger, ofte så intuitive at man ikke opdager dem. Hypotesen skulle helst ikke blive væk – ellers risikerer den at blive direkte styrende for eksperimentets gang.

Fortiden i bevægelse

Sofie Louise Andersen, SAXO-instituttet, Københavns Universitet

Den menneskelige bevægelse er den mest basale og grundlæggende del af enhver form for produktionsproces, men observeret og dokumenteret bevægelse i traditionelt håndværk, med udgangspunkt i eksperimentel arkæologi, har fyldt meget lidt i den arkæologiske forskning, hvis overhovedet.

En foreslået strategi for at opnå fremtidig indsigt i påvirkningen og betydningen af bevægelse i en traditionel produktionsproces er at bruge Motion Capture (MoCap) til at registrere bevægelse af en håndværkers arbejdsprocesser i et sådant arbejde.

Testresultaterne viser at MoCap har stort potentiale indenfor arkæologien og kan bruges i flere forskellige sammenhænge, både til forstå de basale bevægelser ved at studere optagelserne, at sammenligne bevægelser mellem håndværkere med forskellig viden og erfaring, men også til at udregne en potentiel risiko for led-sygdomme i et arbejdsmiljø.

Et anlæg bliver til

Camilla Fraas Rasmussen og Sofie Nielsen, SAXO-instituttet, Købenavns Universitet

I vores oplæg fortæller vi om processen bag rekonstruktionen af et firstolpeanlæg; både vores opstart, det at finde materiale, men også samarbejdet undervejs, den fælles registrering og helt til slut vores efterarbejde, som bestod af databehandling og at skrive en beretning.

Oplægget har en reflekterende tone, og vi kommer ind på både svar og ubesvarede spørgsmål.

• Hvordan ser det firstolpeanlæg ud som der skal bygges?
• Hvordan registrerer man uden en fast køreplan?
• Hvordan håndterer man datasæt, som svinger mellem kvalitativ data- og kvantitativ dataindsamling?

Under oplægget udfoldes disse spørgsmål.

Vi vil fortælle om vores erfaringer med publikums inddragelse og formidling. Vi vil reflektere over vores registreringsmetoder og processen “learning by doing”.

Vi vil også komme ind på vigtigheden af standardisering under registrering, da vi senere har siddet med databehandling. Til sidst vil vi præsentere projektets anden del, og hvad vi vil gøre anderledes.

Med åbne sanser og dyb faglighed

Henriette Lyngstrøm, SAXO-instituttet, Københavns Universitet

I årene mellem 1992 og 2014 gennemførte jeg adskillige forsøg med udvinding og smedning af myremalmsjern.

Forsøgene adskiller sig fra andre forsøg på området ved at være gennemført i en tæt dialog mellem arkæolog, metallurg og smed, og ved at omfatte hele processen fra myremalmen blev gravet op af jorden til det færdige redskab lå på ambolten.

Forsøgene er veldokumenterede både med hensyn til valg og anvendelse af materialer og med hensyn til analyser af jern og slagger.

I oplægget undersøger jeg, hvordan forsøgsdynamikken udviklede sig gennem årene, hvilke metodiske begrænsninger og potentialer jeg så og ikke mindst hvilke erfaringer, jeg tog med i de efterfølgende forsøg med bemaling, hulbælter og tørveskæring.

Det er et oplæg, der argumenterer for, at vi i forsøgsarbejdet med åbne sanser fastholder en dyb faglighed.

Angrebet på Lethra: Et eksperiment om hvordan rum påvirker kamp

Gustav Hejlesen Solberg, Trelleborg, Nationalmuseet

I påsken 2023 blev jernalderlandsbyen, Lethra, i Sagnlandet Lejre angrebet. Indbyggerne i den befæstede by drog til våben og forsvarede deres hjem. Men hvordan gjorde de det?

Dette paper er centeret omkring nogle kamparkæologiske forsøg udført ved Sagnlandet Lejres rekonstruktion af et jernalder hegn.

Eksperimenter viste, hvordan hegnets konstruktion påvirkede deltagerne og kampen som et Battlescape.

Praktiske forsøg med forholdsvist ustrukturerede kampe lod forsøgets deltagere udforske forsvarsværkets defensive kvaliteter, som giver et interessant indblik i, hvordan et givent rum påvirker kamp.

Makrofrakturer som diagnostisk værktøj

Alexander Grove Lauridsen, SAXO-instituttet; Københavns Universitet

Dette oplæg vil omhandle det eksperimentelt arkæologiske aspekt af mit bachelor-projekt (A fractured past: an experimental study of late neolithic barbed arrowheads) fra januar 2023.

Arbejdet tager udgangspunkt i en undren over den markante tilstedeværelse af pilespidser fra perioden, med synlige makrofraturer. Denne undren lagde grundlag for at udføre et eksperimentelt forløb baseret på et hypotetisk framework fremsat af Karl Hutchings i 2011, omhandlende diagnostiske frakturmarkører.

Det havde til formål at undersøge muligheden for at opstille diagnostiske frakturmarkører, på senneolitiske og tidlig bronzealders langfligede fladehuggede pilespidser.

Dette blev gjort med henblik på at udlede materialet, som pilespidsen har penetreret eller kollideret med, samt at undersøge muligheden for at sortere pilespidser med brugsfrakturer, fra pilespidser med frakturer der skyldes diverse post-depositionelle omstændigheder, på baggrund af synlige diagnostiske markører.

Oplægget vil primært forholde sig til selve arbejdsprocessen, resultater, samt observationer og undrelser.

Medförde förandringar i kokkärl samt eldstäder under perioden 700-1500 til förändringar i matkulturen under samma period?

Daniel Serra og Kari Helland, Midgard Vikingsenter, Vestfoldmuseene

Utifrån en lång erfarenhet av matlagningsförsök baserade på erfarenheter samt empiri, vill vi nu undersöka hur ändrade förutsättningar i form av nya former på eldstäder samt nya former av kokkärl påverkar den mat man lagar, samt hur detta kan kopplas till sociala förändringar/uttryck.

Hur påverkar kärl, härdar samt matens sociala kontexter hur maten tillagas och sammansätts under perioden 700-1500 i Skandinavien?

Under perioden från folkvandringstid till renässans genomgår matkulturen ett par stora förändringar, vilket också innebär att såväl eldstädernas utformning samt keramiken förendras.

Lys på vikingetidens lamper

Karl Jakob Lamberth, Vikingelandsbyen i Albertslund

I flere grave fra vikingetiden har man fundet tragtformede glas, og traditionelt har de altid været tolket som storslåede drikkeglas.

De er uden fod, og historien fortæller ofte, at de er beregnet til mjød eller sjælden importeret vin -men der skulle drikkes ud da man ikke kan sætte det fra sig.

Men hvad hvis disse glas kunne tjene et andet formål? Jeg har med kopier af de tragtformede glas eksperimenteret med at bruge dem til olielamper.

Mine eksperimenter har omfattet fremstilling af væger og metoder til at fastgøre disse i glasset.

Jeg har undersøgt, hvilke olier der var tilgængelige i Danmark omkring år 1000, samt mulige importerede olier.

Derudover har jeg udført eksperimenter med ophængningen af glasset og naturligvis effektiviteten af afbrændingen af forskellige olier.

Mange muligheder åbner sig for yderligere undersøgelser – at studere flere fund af ophæng, se på alternative olietyper, samt forfine metoder og materialer til fremstilling af væger.

Vikingetidens glasfortælling får nye kapitler i jagten på oplysning.

SKI-ARKÆOLOGI, fra procesforsøg til et teknologisk familietræ for en flygtig
men universel artefakt

Laurent Mazet, Sagnlandet Lejre

Mobilitet på land i de subarktiske Nordeurasien, Sibirien, Nordamerika & Grønland er veletableret fra den ældste stenalder til den yngste vikingetid.

Med udgangspunkt i en holistisk ’oprigtigt naiv og opfindsom skifremstillingserfaring’, redegør vi her om en eksperimentel fylogenetisk metode anvendt på en ensartet, materielt enkel, men processuelt kompleks artefakt igennem tid & rum.

Vi undersøger skiens prædetermineret operative proces – chaine opératoire – fra udvalget af træet til udformningen af de bøjet og fodbundne planker for deres deplacementsevner.

• Derfra kan fremstillingsprocessens række af bipolare valg ekstrapoleres til et teknologisk familietræ?
• Kan forgreningerne diakronisk forbinde arkæologiske eksemplarer med etnografiske eksempler, uafhængigt af kronologi og værktøjstypologi?
• Kan processuelle mellemstykker eventuelt fremhæves som kulturelle missing links og potentielle fund?
• Kan der geografisk påpeges adaptive traditioner og teknologiske slægtskaber med andre transportmidler før og siden hjulets fremkomst?
• Sidst kan den nødvendigt eksperimentelle ski-arkæologi belyse paleogenetiske migrationer i forhistorisk Eurasien, og udover, bruges som metode til andre flygtige universalartefakters stamtavle: buen, skoen, madretter mm.

Arkæologi i praksis: Rekonstruktion af en grønlandsk hundeslæde

Emma Vitale, GLOBE-instituttet, Københavns Universitet

Hundeslæden var et af de vigtigste transportmidler i det forhistoriske Grønland og var en central forudsætning for udbredelsen af præ-Inuitkulturen på tværs af det nordamerikanske Arktis.

Alligevel ved vi ikke særlig meget om teknologien bag de forskellige typer af hundeslæder.

Som en del af min forskning brugte jeg derfor en forårssæson i den vestgrønlandske by Sisimiut på at rekonstruere en hundeslæde fra 1930’erne og prøvekøre den med et spand slædehunde, for at udforske forholdet mellem viden og teknisk praksis.

For det er først, når man selv har bygget en genstand, at man lægger mærke til alle detaljerne.

Men hvad kan vi så bruge de nye indsigter til? Ja, måske kan vi på sigt gøre noget usynligt synligt.

Den praktiske viden, man opnår ved selv at bygge en slæde, kan blandt andet bruges til at identificere potentielle hundeslædedele i de ofte meget fragmenterede arkæologiske fund i Grønland.

Arkæologisk har den materielle kultur stor betydning, og disse objekter er med til at afdække fortidens sociale mønstre og praksisser.

Anvendelsen af husrekonstruktioner i identificering af arkæologisk hustømmer

Magnus Hjorth Jørgensen, Nationalmuseet

Kan man anvende rekonstruktioner af huse, hvis tagkonstruktionen intet arkæologisk forbillede har, i identificeringen af genanvendt arkæologisk bygningstømmer?

Grundet bevaringsforholdene er vores viden om tagkonstruktionen i det treskibede langhus minimal.

Med udgangspunkt i tømmeret, fundet under en brolagt vej fra lokaliteten Varpelevvej II, vil jeg i dette oplæg, på baggrund af nye 3D-scanninger og dateringer, diskutere hvorvidt tømmeret er genanvendt.

Yderligere vil jeg diskutere det genanvendte tømmers mulige anvendelse og placering i relation til det treskibede langhus, med udgangspunkt i identificeringen af en mulig højrem og tværbjælke i tømmeret fra Varpelevvej II.

Dette gøres igennem en komparativ analyse af det rekonstruerede langhus, hus 17 fra Sagnlandet Lejre, opført i 1989 af Bente Draiby m.fl.

Fremstilling af tarmtråd til brug ved syning af skindkappe

Lone Blom Kristensen og Nanna Kirkeby, Vingsted jernalder, Vejlemuseerne

I forbindelse med en tilføjelse til Kulturmuseets udstilling om Haraldskærkvinden blev der i efteråret 2023 lavet en rekonstruktion af en del af hendes meget velbevarede skindkappe.

Det rekonstruerede stykke af skindkappen er ca. 20×30 cm og udgør et eksempel på de forskellige syninger, der er brugt både til forstærkning af kant og til sammensyning af de enkelte skindstykker.

Til dette formål blev der gjort eksperimenter med fremstilling og brug af lammetarm som sytråd.

I oplægget vil vi komme ind på både de forskellige arbejdsprocesser – skrabning, spinding og opspænding – i fremstillingen af tarmtråden og forsøgene med syningen af de forskellige sting.

Dette forsøg belyser desuden relevansen af den eksperimentelle tilgang til den arkæologiske videnskab, hvor håndværk og arkæologi mødes.