08:00 – 09:00 Mulighed for morgenkaffe og mingling
09:00 – 09:15 Indledninger med:
Lars Holten, direktør i Sagnlandet Lejre
Casper Sylvest, institutleder på SAXO-instituttet
Første session
Chair: Laurent Mazet
09:15 Eksperimentet som forudsætning for progressiv arkæologisk praksis
Stefanie Langaa, SAXO-instituttet, Københavns Universitet
09:45 Kontinuitet, forandring og fremtidige forsøg: To fuldskala rekonstruktioner af skibsfundet,
Skuldelev 3
Tríona Sørensen, Martin Rodevad Dael og Søren Nielsen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
10:15 Tværfagligt samarbejde i eksperimentelarkæologien – fra en håndværkers synspunkt
Lucas Garbrecht Overvad, Sagnlandet Lejre
10:45 KAFFEPAUSE
Anden Session
Chair: Lucas Garbrecht Overvad
11:00 Vikingernes harpe – en rekonstruktionsrejse
Maria Ojantakanen, Vikingelandsbyen i Albertslund
11:15 Fortiden i bevægelse
Sofie Louise Andersen, SAXO-instituttet, Københavns Universitet
11:30 Et anlæg bliver til
Camilla Fraas Rasmussen og Sofie Nielsen, SAXO-instituttet, Københavns Universitet
11:45 Med åbne sanser og dyb faglighed
Henriette Lyngstrøm, SAXO-instituttet, Københavns Universitet
12:00 Angrebet på Lethra: Et eksperiment om hvordan rum påvirker kamp
Gustav Hejlesen Solberg, Trelleborg, Nationalmuseet
12:15 Refleksioner
12:30 FROKOST
Tredje Session
Chair: Henriette Lyngstrøm
13:30 Makrofrakturer som diagnostisk værktøj
Alexander Grove Lauridsen, SAXO-instituttet; Københavns Universitet
13:45 Medförde förandringar i kokkärl samt eldstäder under perioden 700-1500 til förändringar i
matkulturen under samma period?
Daniel Serra og Kari Helland, Midgard Vikingsenter, Vestfoldmuseene
14:00 Glaslamper i vikingetid og tidlig middelalder
Karl Jakob Lamberth, Vikingelandsbyen i Albertslund
14:15 SKI-ARKÆOLOGI – fra procesforsøg til et teknologisk familietræ for en flygtig men
universel artefakt
Laurent Mazet, Sagnlandet Lejre
15:00 KAFFE & KAGE
Fjerde Session
Chair: Charlotte Franzdatter
15:15 Arkæologi i praksis: Rekonstruktion af en grønlandsk hundeslæde
Emma Vitale, GLOBE-instituttet, Københavns Universitet
15:45 Anvendelsen af husrekonstruktioner i identificering af arkæologisk hustømmer
Magnus Hjorth Jørgensen, Nationalmuseet
16:00 Fremstilling af tarmtråd til brug ved syning af skindkappe
Lone Blom Kristensen og Nanna Kirkeby, Vingsted jernalder, Vejlemuseerne
16:15 Refleksioner
16:30 Sammenfatning og spørgsmål
Lars Holten, Sagnlandet Lejre
17:00 Tak for i dag!
FORSØGETS FREMTID er arrangeret af:
Henriette Lyngstrøm
Københavns Universitet
Laurent Mazet, Lucas Overvad,
Ida Demant og Charlotte Frantzdatter,
Sagnlandet Lejre
Læs abstracts til alle oplæg nederst på siden |
|
|
|
|
Læs abstracts til alle oplæg på seminaret nederst på siden her |
|
Eksperimentet som forudsætning for progressiv arkæologisk praksisStefanie Langaa, SAXO-instituttet, Københavns Universitet Progressiv: ‘Fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde’ Med udgangspunkt i mit speciale og i min nuværende forskning vil jeg præsentere nogle, måske, anderledes måder at arbejde med eksperimentalarkæologi på, hvor ‘eksperimentet’ tager udgangspunkt i undersøgelsen af, hvor grænserne for den arkæologiske praksis går. Med denne præsentation ønsker jeg at åbne op for diskussion om, hvorvidt den arkæologiske vidensdannelse kan have gavn af en hengivenhed til den eksperimentale proces; til langsomhed; til at fare vild; til usikkerhed; til fejl; og ikke mindst til åbne erkendelser. Eksperimentalarkæologi har interesseret mig siden jeg blev introduceret for emnet som arkæologistuderende. Jeg anerkender hensigten med kontrollerede og/eller kontekstuelle eksperimenter, hvor bevisførelse og en overordnet positivistisk tilgang til metode og teori er centreret omkring opstillingen af forklarings -og fortolkningsmodeller. Jeg vil dog gerne udfordre måden, hvorpå vi opfatter begrebet ‘eksperimentalarkæologi’ ved at spørge: Kræver al progression i den arkæologiske praksis ikke en vis forankring i eksperimentet? |
|
Kontinuitet, forandring og fremtidige forsøg:
|
|
Tværfagligt samarbejde i eksperimentelarkæologien – fra en håndværkers synspunktLucas Garbrecht Overvad, Sagnlandet Lejre Når man, som led i eksperimentelarkæologiske undersøgelser, ønsker at genskabe arkæologiske genstande og forstå processerne til dets tilblivelse, dets funktion og liv, kan det forudsætte at der sættes et niveau af håndværksmæssig kunnen og materiale forståelse i spil. Er dette imidlertid ikke tilfældet, kan eksperimentelarkæologen vælge at alliere sig med en eller flere personer, der med en baggrund inden for et givent håndværk, kan bidrage med håndværksmæssig faglighed. Mit oplæg har til formål at undersøge, med udgangspunkt i egne praktiske erfaringer, følgende spørgsmål:
|
|
Vikingernes harpe – en rekonstruktionsrejseMaria Ojantakanen, Vikingelandsbyen i Albertslund I 1998 byggede frivillig Viggo Bach Nielsen Vikingelandsbyens første lyre som et bud på vikingernes harpa. Det har også været en øvelse i at gå tilbage i egne spor og at opdage og sætte spørgsmålstegn ved egen praksis. F.eks. afhænger klangen af strengenes materiale og stemning – og de er hver især afhængige af tekniske løsninger ved selve instrumentets rekonstruktion. På samme måde afhænger lyrens spilletekniske muligheder af instrumentets stemning og klangkapacitet. Hvert valg bygger på formodninger, der også bygger på formodninger, ofte så intuitive at man ikke opdager dem. Hypotesen skulle helst ikke blive væk – ellers risikerer den at blive direkte styrende for eksperimentets gang. |
|
Fortiden i bevægelseSofie Louise Andersen, SAXO-instituttet, Københavns Universitet Den menneskelige bevægelse er den mest basale og grundlæggende del af enhver form for produktionsproces, men observeret og dokumenteret bevægelse i traditionelt håndværk, med udgangspunkt i eksperimentel arkæologi, har fyldt meget lidt i den arkæologiske forskning, hvis overhovedet. En foreslået strategi for at opnå fremtidig indsigt i påvirkningen og betydningen af bevægelse i en traditionel produktionsproces er at bruge Motion Capture (MoCap) til at registrere bevægelse af en håndværkers arbejdsprocesser i et sådant arbejde. Testresultaterne viser at MoCap har stort potentiale indenfor arkæologien og kan bruges i flere forskellige sammenhænge, både til forstå de basale bevægelser ved at studere optagelserne, at sammenligne bevægelser mellem håndværkere med forskellig viden og erfaring, men også til at udregne en potentiel risiko for led-sygdomme i et arbejdsmiljø.
|
|
Et anlæg bliver tilCamilla Fraas Rasmussen og Sofie Nielsen, SAXO-instituttet, Købenavns Universitet I vores oplæg fortæller vi om processen bag rekonstruktionen af et firstolpeanlæg; både vores opstart, det at finde materiale, men også samarbejdet undervejs, den fælles registrering og helt til slut vores efterarbejde, som bestod af databehandling og at skrive en beretning. Oplægget har en reflekterende tone, og vi kommer ind på både svar og ubesvarede spørgsmål.
Under oplægget udfoldes disse spørgsmål. Vi vil fortælle om vores erfaringer med publikums inddragelse og formidling. Vi vil reflektere over vores registreringsmetoder og processen “learning by doing”. Vi vil også komme ind på vigtigheden af standardisering under registrering, da vi senere har siddet med databehandling. Til sidst vil vi præsentere projektets anden del, og hvad vi vil gøre anderledes. |
|
Med åbne sanser og dyb faglighedHenriette Lyngstrøm, SAXO-instituttet, Københavns Universitet I årene mellem 1992 og 2014 gennemførte jeg adskillige forsøg med udvinding og smedning af myremalmsjern. Forsøgene adskiller sig fra andre forsøg på området ved at være gennemført i en tæt dialog mellem arkæolog, metallurg og smed, og ved at omfatte hele processen fra myremalmen blev gravet op af jorden til det færdige redskab lå på ambolten. Forsøgene er veldokumenterede både med hensyn til valg og anvendelse af materialer og med hensyn til analyser af jern og slagger. I oplægget undersøger jeg, hvordan forsøgsdynamikken udviklede sig gennem årene, hvilke metodiske begrænsninger og potentialer jeg så og ikke mindst hvilke erfaringer, jeg tog med i de efterfølgende forsøg med bemaling, hulbælter og tørveskæring. Det er et oplæg, der argumenterer for, at vi i forsøgsarbejdet med åbne sanser fastholder en dyb faglighed. |
|
Angrebet på Lethra: Et eksperiment om hvordan rum påvirker kampGustav Hejlesen Solberg, Trelleborg, Nationalmuseet I påsken 2023 blev jernalderlandsbyen, Lethra, i Sagnlandet Lejre angrebet. Indbyggerne i den befæstede by drog til våben og forsvarede deres hjem. Men hvordan gjorde de det? Dette paper er centeret omkring nogle kamparkæologiske forsøg udført ved Sagnlandet Lejres rekonstruktion af et jernalder hegn. Eksperimenter viste, hvordan hegnets konstruktion påvirkede deltagerne og kampen som et Battlescape. Praktiske forsøg med forholdsvist ustrukturerede kampe lod forsøgets deltagere udforske forsvarsværkets defensive kvaliteter, som giver et interessant indblik i, hvordan et givent rum påvirker kamp. |
|
Makrofrakturer som diagnostisk værktøjAlexander Grove Lauridsen, SAXO-instituttet; Københavns Universitet Dette oplæg vil omhandle det eksperimentelt arkæologiske aspekt af mit bachelor-projekt (A fractured past: an experimental study of late neolithic barbed arrowheads) fra januar 2023. Arbejdet tager udgangspunkt i en undren over den markante tilstedeværelse af pilespidser fra perioden, med synlige makrofraturer. Denne undren lagde grundlag for at udføre et eksperimentelt forløb baseret på et hypotetisk framework fremsat af Karl Hutchings i 2011, omhandlende diagnostiske frakturmarkører. Det havde til formål at undersøge muligheden for at opstille diagnostiske frakturmarkører, på senneolitiske og tidlig bronzealders langfligede fladehuggede pilespidser. Dette blev gjort med henblik på at udlede materialet, som pilespidsen har penetreret eller kollideret med, samt at undersøge muligheden for at sortere pilespidser med brugsfrakturer, fra pilespidser med frakturer der skyldes diverse post-depositionelle omstændigheder, på baggrund af synlige diagnostiske markører. Oplægget vil primært forholde sig til selve arbejdsprocessen, resultater, samt observationer og undrelser. |
|
Medförde förandringar i kokkärl samt eldstäder under perioden 700-1500 til förändringar i matkulturen under samma period?Daniel Serra og Kari Helland, Midgard Vikingsenter, Vestfoldmuseene Utifrån en lång erfarenhet av matlagningsförsök baserade på erfarenheter samt empiri, vill vi nu undersöka hur ändrade förutsättningar i form av nya former på eldstäder samt nya former av kokkärl påverkar den mat man lagar, samt hur detta kan kopplas till sociala förändringar/uttryck. Hur påverkar kärl, härdar samt matens sociala kontexter hur maten tillagas och sammansätts under perioden 700-1500 i Skandinavien? Under perioden från folkvandringstid till renässans genomgår matkulturen ett par stora förändringar, vilket också innebär att såväl eldstädernas utformning samt keramiken förendras. |
|
Lys på vikingetidens lamperKarl Jakob Lamberth, Vikingelandsbyen i Albertslund I flere grave fra vikingetiden har man fundet tragtformede glas, og traditionelt har de altid været tolket som storslåede drikkeglas. De er uden fod, og historien fortæller ofte, at de er beregnet til mjød eller sjælden importeret vin -men der skulle drikkes ud da man ikke kan sætte det fra sig. Men hvad hvis disse glas kunne tjene et andet formål? Jeg har med kopier af de tragtformede glas eksperimenteret med at bruge dem til olielamper. Mine eksperimenter har omfattet fremstilling af væger og metoder til at fastgøre disse i glasset. Jeg har undersøgt, hvilke olier der var tilgængelige i Danmark omkring år 1000, samt mulige importerede olier. Derudover har jeg udført eksperimenter med ophængningen af glasset og naturligvis effektiviteten af afbrændingen af forskellige olier. Mange muligheder åbner sig for yderligere undersøgelser – at studere flere fund af ophæng, se på alternative olietyper, samt forfine metoder og materialer til fremstilling af væger. Vikingetidens glasfortælling får nye kapitler i jagten på oplysning. |
|
SKI-ARKÆOLOGI, fra procesforsøg til et teknologisk familietræ for en flygtig
|
|
Arkæologi i praksis: Rekonstruktion af en grønlandsk hundeslædeEmma Vitale, GLOBE-instituttet, Københavns Universitet Hundeslæden var et af de vigtigste transportmidler i det forhistoriske Grønland og var en central forudsætning for udbredelsen af præ-Inuitkulturen på tværs af det nordamerikanske Arktis. Alligevel ved vi ikke særlig meget om teknologien bag de forskellige typer af hundeslæder. Som en del af min forskning brugte jeg derfor en forårssæson i den vestgrønlandske by Sisimiut på at rekonstruere en hundeslæde fra 1930’erne og prøvekøre den med et spand slædehunde, for at udforske forholdet mellem viden og teknisk praksis. For det er først, når man selv har bygget en genstand, at man lægger mærke til alle detaljerne. Men hvad kan vi så bruge de nye indsigter til? Ja, måske kan vi på sigt gøre noget usynligt synligt. Den praktiske viden, man opnår ved selv at bygge en slæde, kan blandt andet bruges til at identificere potentielle hundeslædedele i de ofte meget fragmenterede arkæologiske fund i Grønland. Arkæologisk har den materielle kultur stor betydning, og disse objekter er med til at afdække fortidens sociale mønstre og praksisser. |
|
Anvendelsen af husrekonstruktioner i identificering af arkæologisk hustømmerMagnus Hjorth Jørgensen, Nationalmuseet Kan man anvende rekonstruktioner af huse, hvis tagkonstruktionen intet arkæologisk forbillede har, i identificeringen af genanvendt arkæologisk bygningstømmer? Grundet bevaringsforholdene er vores viden om tagkonstruktionen i det treskibede langhus minimal. Med udgangspunkt i tømmeret, fundet under en brolagt vej fra lokaliteten Varpelevvej II, vil jeg i dette oplæg, på baggrund af nye 3D-scanninger og dateringer, diskutere hvorvidt tømmeret er genanvendt. Yderligere vil jeg diskutere det genanvendte tømmers mulige anvendelse og placering i relation til det treskibede langhus, med udgangspunkt i identificeringen af en mulig højrem og tværbjælke i tømmeret fra Varpelevvej II. Dette gøres igennem en komparativ analyse af det rekonstruerede langhus, hus 17 fra Sagnlandet Lejre, opført i 1989 af Bente Draiby m.fl.
|
|
Fremstilling af tarmtråd til brug ved syning af skindkappeLone Blom Kristensen og Nanna Kirkeby, Vingsted jernalder, Vejlemuseerne I forbindelse med en tilføjelse til Kulturmuseets udstilling om Haraldskærkvinden blev der i efteråret 2023 lavet en rekonstruktion af en del af hendes meget velbevarede skindkappe. Det rekonstruerede stykke af skindkappen er ca. 20×30 cm og udgør et eksempel på de forskellige syninger, der er brugt både til forstærkning af kant og til sammensyning af de enkelte skindstykker. Til dette formål blev der gjort eksperimenter med fremstilling og brug af lammetarm som sytråd. I oplægget vil vi komme ind på både de forskellige arbejdsprocesser – skrabning, spinding og opspænding – i fremstillingen af tarmtråden og forsøgene med syningen af de forskellige sting. Dette forsøg belyser desuden relevansen af den eksperimentelle tilgang til den arkæologiske videnskab, hvor håndværk og arkæologi mødes.
|