Jeg er viking/aktør og vil gerne være med til at skabe verdens bedste vikingemarked i uge 42 2020

  • Please enter a number from 1 to 50.
  • Her kan I skrive lidt om jer selv, hvem I er, hvad I laver, når I er på marked, hvad der er vigtigt for jer som vikingeaktører eller noget helt fjerde som I synes er relevant. I måske også gerne vedhæfte billeder af jer selv i aktion som vikingeaktører. Det kan I gøre herunder.

Vikingemarked i uge 42 – Vi tager revanche!
På baggrund af regeringens udmeldinger og den nuværende situation er det hverken muligt eller forsvarligt at vi i Sagnlandet Lejre afholder vores årlige vikingemarked i uge 28. Det er vi rigtig kede af! Samtidig ved vi, at situationen rammer alle, og at markeder landet over gennem hele sommeren er aflyst. Men et år uden vikingemarkeder er et trist år.

Derfor har vi besluttet at tage revanche! Det betyder, at vi i stedet for at aflyse, flytter vores vikingemarked fra uge 28 til uge 42 (begge weekender inklusiv) og kombinerer markedet med vores tranditionsrige Sagnkongefestival. Med andre ord: Når COVID-19 har sluppet sit tag i samfundet og det igen er muligt, stabler vi verdens fedeste vikingemarked på benene! Og der er noget at leve op til, når det skal erstatte en hel sommers markeder!

Der er meget vi ikke ved endnu
Om alle restriktioner er væk, og hvordan vi på en sundshedsmæssig forsvarlig måde kan skrue et marked sammen, når kalenderen siger uge 42, ved vi selvfølgelig ikke endnu. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, hvor mange aktører og gæster det bliver mulig for os at byde indenfor, og hvordan konceptet for det nye marked bliver. Når vi alligevel vælger at melde ud allerede nu, er det dels fordi vi ved, at vi med Danmarks største vikingehal, et splinternyt hirdshus og 43 hektar naturlandskab – har nogle helt unikke faciliteter, som gør det muligt for os – selv i efterårsperioden – at afholde et vikingemarked, som er sommerens mange aflysninger værdige.

Men: Hvis vi skal skabe verdens fedeste vikingemarked, er der en ting vi har brug for: Jer! Både jer der lægger vejen forbi som gæster for at opleve et vikingemarked på så tæt hold som nutiden tillader, men især også jer der som vikinge-aktører, ildsjæle og vanvittigt dygtige formidlere og håndværkere bruger jeres fritid på sammen at give fortiden nyt liv.

Vil I være med?
Derfor har vi også – selvom vi ikke kender fremtiden, konceptet og med sikkerhed ved, hvor mange vi har plads til på forsvarlig vis – lavet en forhånds-ansøgning/interesse-tilkendegivelse her på siden. Den håber vi, at alle jer som er vikingeaktører og som kunne have lyst til at være med til – sammen med os – at give COVID-19 baghjul og skabe det skønneste, smukkeste og bedste vikingemarked i mands minde, vil bruge. Det kræver kun en mailadresse, (selvom vi har lavet mulighed for, at I kan skrive, hvor mange I er og fortælle lidt om jer selv, hvis I har lyst) så holder vi jer opdateret, når vi – efter skolesommerferien – begynder planlægningen for alvor.