Oplev Danmarks største vikingehal - helt tæt på!

01okt10:00Oplev Danmarks største vikingehal - helt tæt på!10.30 - 15.30Kongehallen - Nr. 3

Info

Danmarks største vikingehal!
Oplev de første danerkongers hovedsæde helt tæt på, og træd indenfor i den genskabte udgave af den største bygning fra vikingetiden fundet i Danmark.

Oplev Danmarks største vikingehal – helt tæt på
Men en længde på 61 meter, en bredde på 12 meter og mere end 650 kvadratmeter under tag har Danmarks største vikingebygning været et imponerede syn, for alle der for cirka 1300 år siden i vikingtidens spæde begyndelse nærmede sig Lejre. Det samme gælder den genskabte udgave i Sagnlandet Lejre.

Kun 2 kilometer fra stedet hvor arkæologer fra Roskilde Museum udgravede den originale vikingehal i 2009, har fagfolk og eksperter nu genskabt Lejrekongernes sagnomspundne hovedsæde. En enorm mjødhal som i sin samtid, længe før Harald Blåtand gjorde danerne kristne, var  både et magtcentrum og symbolet på en hedensk storhedstid, og datidens første konger værdige. En Kongehal, som i dag efterlader os med et storslået vidnesbyrd på nordisk arkitektur og vanvittig veludført vikingehåndværk, og som giver store som små en fornemmelse af at have historiens vingesus brusende i begge ører.

 Kan du ikke få nok af vikinger?
Så tag også forbi Lejre Museum hvor en del af fundene fra de originale udgravninger er udstillet. Se for eksempel Mannerupskatten eller send den lille sølvfigur kendt som Odin fra Lejre et fingerkys. Og stå selv på stedet hvor den oprindelige vikingehal lå. Dens vægge er mærket af i græsset, og går man de naturskønne to kilometer fra Sagnlandet Lejre til Lejre Museum, kommer automatisk forbi.